6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Guide til klikpedaler til cykler


Hvordan er det lige med klikpedaler? Læs vores guide og bliv meget klogere!

Guide til cykel klikpedaler

Klikpedaler er nærmest blevet fast inventar hos motionister og pendlere der tilbagelægger større distancer. De særlige pedaler, der tillader brugeren at 'klikke' i pedalerne, kommer fra de professionelles verden, hvor både mountainbikere og landevejsryttere benytter systemet. Hensigten er at holde fødderne placeret så effektivt som muligt på pedalen, så trådet effektiviseres og velværet forbedres for brugeren.

Når vi snakker klikpedaler til cykler er der masser af modeller og muligheder at vælge fra. I denne guide gennemgår vi de forskellige typer af klikpedaler, og forklarer hvad fordelene ved de forskellige modeller og systemer er. Læs med her, hvis du har brug for hjælp til at vælge den rigtige klikpedal, eller bare er interesseret i hvordan systemerne fungerer og hvilke fordele der er at hente.

Kom igang med klikpedaler - kort fortalt

  • Hvilken cykel skal pedalerne bruges på?
    • Vælg SPD pedaler til offroad
    • Vælg racerpedaler til racercykel
  • Find et prisleje og mærke du føler dig komfortabel med
  • Monter pedaler på cykel og klamper på sko
  • Find et roligt sted at øve dig

Hvordan fungerer klikpedaler?

Klikpedaler giver, som navnet antyder, brugeren mulighed for at klikke i pedalen mens man cykler. Når foden er klikket i pedalen kan den kun fjernes med en bestemt bevægelse, hvor hælen drejes væk fra cyklen. Dette betyder at cykelskoen med foden i, altså sidder fastmonteret i den position pedal og klampe er indstillet til. Hensigten er, at give brugeren det mest effektive tråd og sikre at man altid træder 'rigtigt' i pedalerne.

Klikpedaler kan aldrig bruges uden et par cykelsko og tilhørende klamper. På cykelskoene monterer man de klamper der følger med pedalerne. Klamperne er små klodser, der kan indtage mange forskellige former, og det er dem, der sikrer at skoen kan klikkes i pedalen. Klampen er formet så den passer til det hulrum der er at finde i den pågældende pedal. Klamperne skrues på skoene (se et senere afsnit for gode råd til hvordan du indstiller klamperne) og så er du egentlig klar til at køre. På de fleste cykelpedaler har du mulighed for at justere på hårdheden af ind- og udklikning. De fleste øvede cykelryttere foretrækker almindeligvis en forholdsvist hård indstilling, så man virkelig føler sig sikret i cykelpedalerne. For begynderen er det måske mere relevant med en løse indstilling, så man kan vænne sig til at bruge pedalerne.

For at bruge klikpedalerne placerer man fødderne på pedalerne, så klampen rammer pedalen. Man er sjældent i tvivl om, hvorvidt man rammer rigtigt, da klampen på en måde går i hak, allerede inden den klikkes i. Med et tryk nedad på pedalen, mases klampen i pedalen, og du klikkes i pedalen. Man er aldrig i tvivl om det, når man er klikket i, så man roligt derefter kan træde til.

For at klikke ud af pedalen, drejes hælen væk fra cyklen. Afhængig af hvor stramt pedalen er indstillet, er det hårdere eller lettere at klikke foden ud af pedalen.

Klikpedaler til racer og MTB

Der findes forskellige cykelpedaler til forskellige behov. Normalt skelner man mellem pedaler til MTB, også kaldet SPD pedaler, og pedaler til racercykler. Der er markant forskel på opbygningen af de to typer, og derunder flere forskellige mærker og modeller at vælge fra. Herunder får du en kort introduktion til de forskellige typer.

SPD pedaler (MTB)

SPD klikpedal

SPD pedaler er den almindelige betegnelse for klikpedaler til mountainbikes. Pedaler er små af udseende og meget kompakte i forhold til dem til racer. De fleste SPD pedaler kan klikkes i fra flere forskellige sider, så man altid kan komme hurtigt i pedalerne. På mountainbikes, crosscykler og gravelbikes, hvor disse pedaler oftest bruges, kører man ofte i områder hvor man hurtigt skal kunne klikke ind og ud af pedalerne. Derfor er det en kæmpe fordel at pedalerne kan bruges fra flere forskellige sider, så man aldrig skal bekymre sig om at ramme rigtigt.

De mest populære modeller af SPD-typen er normal Shimano SPD pedaler. Det er den mest udbredte producent af disse pedaler, og du kan være sikker på at kunne finde både pedaler og klamper hos stort set alle cykelhandlere. Et alternativ er Looks MTB pedaler, eller modelerne fra den amerikanske producent CrankBrothers. Modellerne ligner i høj grad hinanden, og nogle af klamperne er endda kompatible med de forskellige pedaler. De forskellige producenter har modeller i masser af forskellige prislejer, så der både er noget for begynderen der skal prøve at køre med klik for første gang, og den mere øvede cykelrytter der gerne vil have noget let og lækkert.

SPD pedaler kan også fås som kombipedaler, hvor du både har almindelig pedal og klik i én samlet pakke. Det vil altså sige at du på disse modeller, den ene dag har mulighed for at køre med dine almindelige kondisko, og den anden dag kan bruge dine kliksko til f.eks. sport og træning. Kombipedaler er altid med SPD-løsning, og er særligt populære til pendlere, der tilbagelægger længere distancer på deres cykel.

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

Shimano XTR Pedal SPD w/ Cleat SM-SH51

1.232 kr.​

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

CrankBrothers Klamper / Cleats Kit 6 graders float

177 kr.​

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

CrankBrothers Pedal Stamp 2 - Sort

552 kr.​

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

CrankBrothers Flat Pedal Stamp 1 - Small - Lilla

365 kr.​

-15%
FÅ TILBAGE
OUTLET - SKAL VÆK

CrankBrothers Pedal Candy 2 - Rød

637 kr.​

749 kr.​


Racer pedaler

Racer SPD-SL klikpedal fra Shimano

Racer pedaler har et helt andet design en SPD modellerne. De er markant mere flade og har et meget større overfladeareal. Desuden kan du på racermodellerne kun klikke i fra én side. Pedalerne er større for at sikre den mest effektive kraftoverførsel. Man kan kun klikke i fra én side, da man på landevejen ofte har mere ro til at klikke i, og desuden sjældent vil have behov for at klikke pludseligt ud. På disse modeller, bliver der ofte gjort et stort arbejde ud af at mindske vægten og sikre mest mulig stivhed.

Når vi snakker racer pedaler er det normalt enten Look eller Shimano der benyttes. Populariteten er nok nogenlunde lige fordelt, og der er da heller ikke de helt store forskelle mellem de to producenters produkter. Look er særligt kendt for deres Look KEO Pedaler, der nu i mange år har været blandt de bedst sælgende. KEO er lette at bruge og kan fås i prisniveauer for både motionister og professionelle cykelryttere. Desuden er det Look der med deres Look Delta pedaler står for de klassiske røde klamper, der stadig i dag bruges til spinning, selvom systemet egentlig er mange år gammelt. Shimano er den anden store producent af racerpedaler, og har ligeledes modeller for enhver smag og ethvert prisleje.

-15%
ANBEFALES

Look Keo Classic 3 - Pedaler

348 kr.​

409 kr.​

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

Shimano Pedal SPD-SL m/Klampe SM-SH11 PD-R8000 Ultegra

1.147 kr.​

-15%

LOOK Pedal Keo Blade Carbon Ceramique

1.444 kr.​

1.699 kr.​

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

Shimano 105 Pedal PD-R7000 SPD-SL Carbon

1.019 kr.​

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

Shimano SPD-SL PD-RS500 Racer pedal inkl. SM-SH11

458 kr.​

STÆRK JULEPRIS 🎅🏼

Look Keo 2 Max Race Pedal - White

637 kr.​

Hvorfor køre med klikpedaler?

Der er mange fordele ved at vælge klikpedaler. Særligt hvis du bruger din cykel til motion, konkurrence eller de helt lange pendlerture. For mange kan det måske virke grænseoverskridende at sidde fast i sine pedaler, men det vænner man sig altså hurtigt til. Efter et par ture kan vi næsten garantere dig, at du aldrig kommer til at se bort fra kliksystemerne igen.

Et rundere tråd

Med klikpedaler får du et meget mere rundt tråd på cyklen. Du kan nemlig både trække, skubbe og træde i pedalerne, så du ikke kun er begrænset til at træde nedad, som det ellers er tilfældet med normale modeller. Du får derfor meget mere ud af dit tråd, og specielt når du står op i sadlen vil du drage fordel af muligheden for at trække i pedalerne. Man er nødt til at træne denne cirkulære bevægelse i trådet, men særligt på bakkerne og når der skal accelereres kommer det meget naturligt. Du kan læse meget mere om det runde tråd her.

Mere stabilitet

Klikpedal monteret på cykelsko

Når dine fødder sidder fastspændt i pedalerne, får du også mere stabilitet i benene mens du cykler. Et hårdt tråd kan være belastende for særligt knæ og fødder, hvis du ikke har den rette stabilitet. Med klikpedalerne træder du altid fra samme position og skåner derfor både knæ og fødder. Selvom du måske har en fin idé om, hvor dine fødder skal placeres på pedalen, når du cykler, vil det være næsten umuligt at ramme det samme sted hver gang. I den sammenhæng er det en kæmpe hjælp at køre med klikpedaler.

Det kan være en sand videnskab at indstille sine klamper optimalt. Hvis man er seriøs omkring sin træning, er der mange der overvejer at få lavet et professionelt bikefit. De fleste kan dog klare en glimrende startindstilling på egen hånd. Sigt efter din fods trædepude, og sørg for at sætte klampen lige på begge sko. Trædepuden er den del af foden man bruger når man går og løber, og det er også den del, man skal bruge når man cykler. Så længe klamperne er placeret deromkring, er du sikret en god start. Du kan finde et væld af Youtube-videoer der fortæller dig mere specifikt, hvordan du kan placere din klamper så effektivt som muligt.

Selvsikkerhed på cyklen

Med klikpedaler får man mere selvsikkerhed på cyklen. Specielt hvis man kører mountainbike eller anden offroad cykling, er det en kæmpe fordel at sidde fastspændt i pedalerne på det ujævne terræn. På denne måde er du altid sikker på at dine fødder vil forblive placeret på pedalerne, uanset hvor meget dine hjul hopper på jorden. Eller hvis du kører en spurt med alt hvad du har på raceren - her er det også rart at vide, at man bare sidder fast. Eller hvis det er glat, at man ikke skrider af pedalerne når man træder. En anden fordel er, at du med klikpedalerne har mulighed for at 'løfte' cyklen med dig. Dette er en stor hjælp hvis du skal køre over diverse forhindringer, f.eks. rødder og sten på sporet. Du kan altså med et kort løft i pedalerne hoppe cyklen over de forskellige forhindringer, så de allermest krævende segmenter bliver en smule mere behagelige. Det kræver en smule øvelse at cykle på denne måde, men sikrer din komfort og selvsikkerhed på cyklen, selv på de mest besværlige ruter.

Vælg den rigtige klikpedal

Der er mange modeller og typer at vælge fra, men ved at stille dig selv et par spørgsmål, kan du hurtigt indsnævre sortimentet.

Start med at finde ud af, hvilken cykel pedalerne skal monteres på. Hvis du f.eks. kører mountainbike eller gravelbike, og bruger cyklen på tekniske offroad ruter, skal du vælge en SPD pedal. Det er som nævnt tidligere, disse pedaler der er lavet til at håndtere mudder, hurtige på- og afstigninger, og som kan klikkes i fra flere sider. Her vil det på ingen måde være relevant med en racerpedal, der ikke kan håndtere småsten og mudder, og som kræver mere ro for at klikke i.

Hvis du til gengæld skal bruge pedalerne til din landevejsracer, bør du sigte efter et par racer pedaler. Her er der optimeret på vægt, stivhed og kraftoverførsel, så du får mest mulig fart ud af din cykel. Du kan også godt køre med SPD pedaler på din racercykel - det er faktisk et ret populært valg for f.eks. pendlere, der gerne vil kunne gå en smule i deres cykelsko, eksempelvis ved ankomst på job. Til træning og konkurrence, er racerpedalerne dog det oplagte valgt.

Når det kommer til de forskellige producenter og modeller, har dit valg mest at gøre med, hvor meget du ønsker at spendere på dit nye pedalsæt. Jo dyrere pedaler, jo lavere vægt og bedre stivhed. For begynderen eller motionisten er pedalerne dog langt fra afgørende, og der er derfor ingen grund til at bruge en formue på én af topmodellerne. Hvis du omvendt forventer det bedste af dit udstyr, kan det være en idé at sigte efter de lettere og stivere modeller i de højere prislejer. Langt de fleste er dog mere end godt tilfredse med startermodellerne fra f.eks. Shimano og Look. Tag evt. en snak med vores ekspedienter i butikken i Vanløse, for deres råd til den rigtige klikpedal. Udvalget er nemlig stort, og det kan for det utrænede øje være en smule svært at finde rundt i.

Sådan starter du med at køre med klikpedaler

Nu har du valgt dig et sæt pedaler. Men hvordan kommer du egentlig i gang med at køre med klikepedaler?

Først og fremmest skal du jo have et par sko du kan bruge sammen med pedalerne. Det kan være du har et sæt i forvejen, og ellers skal du have fat i et par. Det er her selvfølgelig vigtigt at du vælger en model der passer til dine pedaler. F.eks. passer racersko sjældent til SPD pedaler og omvendt. Se evt. vores guide til valg af cykelsko.

Når du køber et sæt klikpedaler, følger der altid klamper med i pakken. Disse skal monteres på dine sko, og indstilles så de passer bedst muligt til din fod. Som nævnt, kan det her være en god idé at se en video eller to om emnet, for ikke at ramme helt ved siden af.

Nu er pedalerne monteret på cyklen, og klamperne monteret på skoene. Nu skal du til at prøve pedalerne for første gang. Det kan være en speciel fornemmelse at sidde fastspændt på sin cykel. Derfor er det altid en god idé at finde et roligt sted at starte ud.

Prøv allerførst at sæt dig på din cykel og find et sted, hvor du kan læne dig op ad en væg, et gelænder eller andet. Sørg for at du får en fornemmelse for, hvordan du skoen klikkes ind og ud af. Man skal trykke hårdere end de fleste tror, for at klikke ind, og bevægelsen ud af pedalen er langt fra naturlig. Derfor er det også bedst at starte med en smule støtte, inden du tager cykel og pedaler med ud i trafikken. Herefter er det også en god idé at starte med at køre i roligere omgivelser, som små villaveje eller på mindre trafikerede landeveje, hvor det ikke vrimler med lyskryds og andre trafikanter. På denne måde kan du få en god start til kørsel med klikpedaler.

De fleste får fuldstændig styr på systemet inden for en tur eller to. Og som nævnt tidligere er det svært at vænne sig fra at køre med klikpedaler, når man først har prøvet det af.

Klikpedaler, klamper og sko hos Cykelexperten.dk

Udover masser af cykler, har vi alt det udstyr du har brug for hos Cykelexperten.dk. Både her på webshoppen og i vores megastore, finder du et kæmpe udvalg af klikpedaler fra store mærker som LookShimano og Crankbrothers, samt klamper og cykelsko til ethvert behov. Her på siden kan du danne dig et samlet overblik over det fulde sortiment, og se præcis hvilke produkter der er på lager og på tilbud. Har du spørgsmål til produkterne, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, hvor vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål alle ugens dage.

I vores Megastore i Vanløse, står vores dygtige ekspedienter klar til hjælpe med at finde de helt rigtige pedaler og andet udstyr. Vi har åbent alle ugens dage, og sørger altid for at have så mange varer på lager som muligt, så du altid kan finde lige netop det du skal bruge. Her kan du få svar på dine spørgsmål omkring klikpedaler, og vi hjælper også gerne med at montere både pedaler og klamper, så du kommer godt fra start. Guiden her er et godt udgangspunkt, når du skal vælge klikpedaler, og har du brug for endnu mere vejledning, er du altid velkommen til at kontakte eller besøge os!