6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Cykeldæk 


Her på siden finder du vores samlede udvalg af Cykeldæk

Sortimentet består af dæk til RacercyklerMountainbikesGravel/Cross og Punkterfri Cykeldæk, så du kan finde det du skal bruge, uanset hvilken cykel du kører på.



Vælg det helt rette cykeldæk

Det helt rigtige cykeldæk er en vigtig del af cyklen og kan øge din cykelglæde med flere længder. Cykeldæk fås i mange forskellige størrelser og typer, som alle har forskellige brugsformål. Derfor er der nogle ting, du skal overveje, før du køber nye cykeldæk.

Ved at læse videre herunder, kan du få et godt indblik i hvordan du vælger det rigtige cykeldæk, alt efter hvad din cykel skal bruges til, og hvor den skal bruges.

Når du har fundet det helt rigtige cykeldæk, er der også andre reservedele til din cykel, der kan gøre køreoplevelsen helt i top. Blandt andet kan du gå på opdagelse i vores udvalg af cykelsadler. Så bliver cykelturen liiidt mere behagelig!

 

Hvilket cykeldæk skal jeg vælge? Gode råd til korrekt dækstørrelse

Der er mange cykeldæk at vælge i blandt, og det kan for nogle måske være svært at vælge det helt rigtige. Der kan være forskel i størrelse, bredde, mønster og punkteringsresistent. Så der er rigeligt at tage stilling til, selvom et cykeldæk måske lyder som et simpelt produkt. 

Her på siden kan du lave en nem, indledende sortering ved at vælge hvilken type cykel du skal bruge dæk til. 

Vælg blandt andet mellem Cykeldæk til: 

  • Mountainbike 
  • Racercykel 
  • Gravel/Cross 
  • Punkterfri Cykeldæk

Cykler kommer i mange forskellige størrelser og typer – og det samme gør cykeldæk. Vi har et bredt udvalg af dæk til cykler, så der er noget for enhver smag. Uanset om du kører MTB, racercykel eller noget helt tredje, har vi det rette dæk til dig.

Indenfor de forskellige kategorier findes der masser af forskellige cykeldæk, så du kan opnå lige netop det setup der passer til dig og din cykel.

Herunder kan du se vores store udvalg af cykeldæk, og under produktbeskrivelserne kan du læse mere om de enkelte dæks funktioner. Et dæk kan nemlig variere meget i tykkelse, form og mønster, alt efter hvad de er udviklet til. 

Her på siden kan du finde god information om de enkelte dæk til cykler, så du ikke er i tvivl om du vælger det rigtige.

 

Cykeldæk til bycykling, skov og mudder

Før du køber cykeldæk, skal du overveje, hvad dit dæk skal kunne – og det afhænger i høj grad af, hvor du oftest cykler. 

Kører du byen tynd, skal du have fat i en anden type dæk, end hvis du kører i mere kuperet terræn fx i skoven. Find ud af, hvor du har planer om at bruge din cykel - det gør det en hel del lettere at finde det rigtige cykeldæk. 

 

Forskel på MTB-dæk og dæk til racercykel

Du ved sikkert allerede at der er ret stor forskel på et cykeldæk til en racercykel, og ét til en mountainbike. Men indenfor de forskellige kategorier findes der også masser af bredder, mønstrer og andre ting at vælge fra. 

F.eks. kan der være forskel på om du bruger din mountainbike på sporet i skoven eller om den bare bruges til grusstier. Du kan sikkert køre med de samme dæk begge steder. Men hvis du vil have den fulde oplevelse, bør du sigte efter et sæt cykeldæk der er udviklet til enten det ene eller det andet.

Under produktbeskrivelserne kan du læse mere om dækkenes forskellige funktioner. Så det forhåbentlig er bare en lille smule lettere at vælge det rigtige produkt. 

 

Slidbanemønster og størrelser på knopper

Dækkene fås med forskelligt slidbanemønster og forskellige størrelser knopper, som kan være mere eller mindre grove, hvilket har indvirkning på cyklens greb. Det har dog også indvirkning på cyklens rullemodstand, friktion og hastighed. 

Cykler du mest i byerne, er der fx ingen grund til at vælge cykeldæk med store knopper. Kører du derimod oftest i skov og mudder, skal du have et dæk, der egner sig til varierende terræn, og som har et godt greb. 

 

Stort udvalg af punkterfri dæk

Vi har også et bredt udvalg af punkterfri cykeldæk, som er gode til dig, der er træt af flade dæk i tide og utide. Punkterfri dæk er særligt populære på citybikes og hverdagscykler, hvor cyklen skal bruges hver dag. Her er det særligt fordelagtigt ikke at skulle bekymre sig om reparationer og udskiftninger.

Har du ikke endnu et punkterfri dæk - men er plaget af punkteringer, så kan du passende investere i noget ordentligt lappegrej, som du altid kan have med på farten. 

Du kan også købe et dækindlæg til dit dæk, som danner et punkterhæmmende lag i dækket, og er let at installere. 

 

Vinterdæk til cykler

Vi har dæk, som er lavet specielt til kørsel i vinterhalvåret. Vinterdækkene har et godt vejgreb i koldt og vådt vejr. De står fast både i løs sne og på helt isglatte overflader. 

Flere af disse dæk egner sig dog kun til brug i vinterhalvåret, og man skal derfor huske at skifte dæk, når foråret kommer. 

Vinterdæk er ofte med et anti-puncture bælte på undersiden, der har til formål at undgå punkteringer. Vinteren er nemlig særlig hård ved cyklen og ikke mindst dækkene. Især med masser af småsten og lignende på vejene og cykelstierne. 

Her er punkterfri dæk et populært valg til de fleste cykler. 

Et punkterfrit dæk er glimrende til brug hele året, du skal bare være opmærksom på, at rullemodstanden er mere markant end på et tyndere dæk. For de fleste handler det om, at finde den rette balance mellem et praktisk og hurtigt dæk, da man sjældent helt vil kunne kombinere de to.

 

Hvilken størrelse cykel dæk skal jeg vælge?

Hvilken størrelse cykeldæk, du skal vælge, afhænger af størrelsen på din cykel. Det er vigtigt, at du køber et dæk, der passer til din cykel. Så sørg for at have de rette mål, inden du køber. 

Et dæk har to størrelser: Både bredde og diameter. Alt imens du selv kan vælge, om dine nye cykeldæk skal være enten lidt bredere eller smallere end dine nuværende. Men det er vigtigt, at diameteren også passer.

Langt de fleste cykler kører med dæk der måler 28". Det er faktisk kun børnecykler og mountainbikes der ikke bruger cykeldæk i denne størrelse. Mountainbikes kan have dæk i størrelserne 27,5" eller 29". Og nogle af de helt gamle modeller kan også være med 26". Børnecykler kan ligeledes fås i flere forskellige størrelser, og det er naturligvis vigtigt at vælge den rigtige. Ellers passer dækket ikke på cyklen.

Under alle cykel dækkene her på siden kan du læse, hvilken størrelse der er tale om. Så er du sikker på at finde det helt rigtige produkt.

Er du i tvivl om hvilke cykeldæk du skal vælge, og hvordan du finder frem til det? Så kan vores Guide Til Cykeldæk, måske, hjælpe dig på rette spor!

 

Skal der være refleks i mit cykel dæk?

Ifølge loven skal der være refleks i hjulene – enten i form af en orange refleks. Disse sættes i egerne, eller som en hvid refleksstribe hele vejen rundt om dækket. Vi har et bredt udvalg af cykel dæk med refleksstribe, som giver en god sikkerhed på cykelturen. 

Den integrerede refleksstribe er standard på mange hverdagscykler, og giver cyklen et mere stilrent og elegant design. På racercykler og mountainbikes er dækkene oftest uden refleks. Så er man nødt til at montere de orange reflekser i egerne i stedet.