6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Cykelsko

Find de rigtige cykelsko til din kørsel - landevej, MTB, gravel, spinning og pendling.

Hos Cykelexperten har vi et bredt udvalg i flere prisklasser, så du kan få præcis den pasform, stivhed og klampetype, der passer til dig og din cykel.

Bliv klar til at klikke dig i pedalerne - find dine nye cykelsko lige her.

Hvorfor cykelsko?

Cykelsko overfører din kraft mere effektivt til pedalerne, giver bedre kontrol og aflaster fødderne på lange ture.

Den faste sål og kompatibilitet med klamper (klikpedaler) betyder mindre energispild - og (måske) flere watt pr. kilometer.

Til mountainbike findes også 'flat pedal', som er flade pedaler med små takker i - egnet til flat pedal-sko.

Med disse pedaler klikker du dig ikke i, som med almindelige cykelsko, da du skal have muligheden for hurtigt at hoppe af din MTB - ved fx 'downhill/trail' kørsel.


Sådan finder du dine rigtige cykelsko

Der er nogle gode ting at vide, når du skal ud og finde dine nye sko til cyklen.

Her får du en tjekliste med vores anbefalinger inden du beslutter dig -

  • Type af cykling:
    • Landevej: Stiv sål, lav vægt, 3-bolt klamper (Look/SPD-SL). Maksimal effektivitet til asfalt og tempo.
    • MTB/Gravel/CX: Groft mønster og gangbart design med 2-bolt klamper (SPD). Perfekt til spor og blandet underlag.
    • Spinning/Indoor: Ofte 2-bolt (SPD) - nemt at klikke i de fleste spinningscykler.
    • Pendling/Urban: Flade eller SPD-kompatible sko med mere fleksibel sål og diskret look.
  • Lukning: Boa®-drejehjul for mikrojustering, klassiske snørebånd for komfort, eller velcro/spænde for enkeltheden - vælg det, der føles mest naturligt.
  • Stivhed: Høj stivhed = effektivitet og race-feel. Medium stivhed = komfort og allround. Start roligt, hvis du er ny.
  • Pasform & bredde: Fødder er forskellige. Kig efter modeller i Wide/bred form, hvis du ofte føler pres på ydersiden af dine fødder. Der skal være plads til at vrikke tæer - men ikke "svømme".
  • Vejr: Helårskører? Overvej vinter-cykelsko med membran/isolering eller brug oversko til de kolde måneder.

Tip fra butikken: Prøv ALTID skoene, og gerne med de sokker du typisk kører i. Små detaljer gør stor forskel på 3. time i sadlen.

Har du brug for inspiration til valget af dine cykelsko? Bliv selvsikker i dit valg med vores guide: Sådan vælger du cykelsko.


Hvilke typer klamper findes der?

  • SPD-SL / Look (3-bolt): Mest brugt på landevej til racercykel. Stor kontaktflade og høj stabilitet.
  • SPD (2-bolt): Standard til MTB/gravel og spinning. Let at gå i - alsidig i alt slags terræn.
  • Flat/Platform: Til dig, der vil have fuld frihed uden klik - fx trail/downhill, BMX eller bykørsel.

Størrelsesguide - sådan sidder cykelsko

  • Mål din fod (hælkappe til længste tå).
  • Læg 5-8 mm til din målte længde for komfort.
  • Skoen skal sidde tæt om hælen og midtfoden, uden at klemme tæerne.
  • Er du mellem to størrelser, vælg ofte den største - især til vinterbrug (for tykkere sokker).

Du kan altid se hvilke skostørrelser der er på lager, ved den grønne prik under størrelsesvælgeren på de enkelte sko.


Pleje og holdbarhed

  • Vask med vand og/eller vaskeprodukter egnet specifikt til pleje af sko & hjelme.
  • Tør skoene ved stuetemperatur - ingen radiator eller direkte sol.
  • Fjern skidt efter vådt vejr; en blød børste gør underværker.
  • Smør Boa®-wire og spænder let efter behov, og tjek klamper for slid.
  • Anvend altid en vaskepose, ved vask i en vaskemaskine.

Populære valg af cykelsko


Klar til nye cykelsko?

Når du handler her hos Cykelexperten.dk kan du forvente:

  • Stort udvalg på lager i alle prisklasser (fra pro-race til spinnings-lokalet)
  • Kendte mærker og de nyeste modeller
  • Hjælp til valg af klamper og montering i butikken
  • Fri fragt ved køb over 600 kr.
  • Hurtig og sikker levering
  • Altid 365 dages retturet

Gå på opdagelse i udvalget her på siden - filtrér efter disciplin, størrelse og klampetype.

Har du spørgsmål, hjælper vi gerne med personlig rådgivning både i vores Megastore i Vanløse, eller på telefon 72 30 18 17 og mail support@cykelexperten.dk.

Vi glæder os til at klikke dig i pedalerne med dine nye cykelsko!

Forfatter: Jonas Jonge
Skrevet af Jonas Jonge Content Marketing Creator
Hej! Jeg hedder Jonas Jonge – Content Marketing Creator hos Cykelexperten.dk og cykelentusiast på 23. år. Jeg er opvokset i en cykelfamilie og nørd med alt fra komponenter og designs til træning og teknologi. Til daglig tonser jeg på en Giant Propel Advanced 1 og formidler om cykling og nyheder fra cykelverdenen.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om cykelsko

Hvilke cykelsko skal jeg vælge som ny?
Start med allround-modeller med medium stivhed og den klampetype, der passer til dine pedaler (SPD til MTB/spinning, SPD-SL/Look til landevej).
Kan jeg bruge landevejssko til spinning?
Ja, men tjek altid med fitnesscentret først. Det afhænger af hvilket klampesystem centret anvender.
Gør cykelsko en forskel?
Ja. Særligt på længere ture får du bedre kraftoverførsel, mere stabilitet og mindre træthed i fødder og lægge.
Skal jeg vælge Boa, velcro eller snøre?
Det er en præferencesag: Boa giver hurtig, præcis justering (også under kørsel). Velcro/spænde er robust og enkelt. Snøre føles blødt og fordeler trykket jævnt.
Hvor stramme skal cykelsko være?
Tætsiddende uden trykpunkter. En smule plads ved tæerne og ingen hælløft.