Elcykler med Bosch motor - Sådan vælger du rigtigt
Bosch er blandt de mest udbredte motorer på elcykler i Danmark.
Men betyder det, at du skal vælge Bosch til din næste elcykel - og i så fald hvilken motor?
I denne guide gennemgår vi Bosch-systemet, fordele og ulemper, de mest almindelige motorserier og hvordan du vælger rigtigt til netop dit behov.
Vi runder også batterivalg, så du undgår dyre fejlkøb.

Hvilken Bosch-motor skal du vælge?
Dit valg af motor (og batteri) på en elcykel - bør altid komme ud fra dit kørselsbehov.
Inden du vælger en elcykel bør du derfor altid overvej ting som fx:
- Hvor skal du cykle - er der mange bakker eller mest fladt?
- Hvor langt skal du cykle ad gangen - pendling eller bare ture i byen?
- Skal du typisk have last med - barn i barnestol, tasker eller dagligvarer?
Grunden til at du bør overveje ting som disse er fordi, at det har utrolig stor betydning for; 1) Hvor meget power (Nm) din motor skal have. 2) Hvor meget kapacitet (Wh) dit batteri skal have.
For at gøre det meget mere overskueligt, har Bosch heldigvis opdelt deres mange motorer i modelserier.
Se hvilke motorer, der passer til hvilke behov herunder - så du kan vælge rigtigt første gang:
| Serie | Moment (max) | Typisk brug | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Active Line | op til 40 Nm | By, fladt terræn | Rolig og let; lavt forbrug. |
| Active Line Plus | op til 50 Nm | Hverdagskørsel, lette bakker | Mere træk end Active; stadig støjsvag. |
| Performance Line | op til 75 Nm | Pendling, touring | Markant stærkere, alsidig. |
| Performance Line CX | op til 85 Nm | MTB, stejle bakker | Kraftig og responsiv; 2025-opdateringer kan øge værdier via app. |
| Cargo Line | op til 85 Nm | Last/ladcykel | Optimeret til tung last og jævn igangsætning. |
Tip: Angivne Nm er maks. og kan variere efter software/tilstand.
Bemærk: Visse 2025-modeller i Smart System kan opjustere ydeevne via Flow-appen. Producenter kan sætte egne maksimum-grænser.
Udforsk det fulde modelprogram fra Bosch her.
Hvad kendetegner Bosch' elcykelsystem?
Bosch' Smart System samler motor, batteri, display og eBike Flow-app i ét.
Appen giver bl.a. navigation, justering af kørselsprofiler, gratis eBike Lock (digital motorlås) og - med abonnement til Flow+ - udvidet tyverisikring (eBike Alarm) samt Battery Lock. Over-the-air opdateringer holder cyklen ajour.
Motorerne bruger et 3-sensor-system, der måler kraft, kadence og hastighed over 1.000 gange i sekundet.
Resultatet er et meget naturligt, jævn pedaltråd ved motorhjælp.
Fordele ved Bosch-motor
- Naturlig køreoplevelse - fra hurtig sensorik og let styring.
- Moden platform og udbredelse - standard motorvalg hos mange cykelmærker = let at få service og finde reservedele til.
- Sikkerhed og software - gratis eBike Lock; mulighed for eBike Alarm og Battery Lock (Flow+). OTA*-opdateringer.
- Bredt motorprogram - nemt at matche dit motor-behov, uanset hvor og hvor meget du cykler.
- Batteriudvalg - PowerTube 600/750/800 og DualBattery giver optimal rækkevidde efter behov.
*OTA = Over the Air.
Ulemper du skal kende
- Prisniveau: Ofte dyrere end mere simple forhjuls- eller baghjulsmotor-løsninger.
- Proprietær platform: Dele er Bosch-specifikke.
- App og abonnement: De bedste tyverifunktioner kræver Flow+ (mens Lock er gratis).
- Drivlinje-slitage: Som andre centermotorer kræver kæde/kassette mere løbende vedligehold.
Batterivalg efter kørselsbehov
Når du skal se på en elcykel, skal du udover motoren, også tage stilling til batteriets størrelse.
Det er især vigtigt, da batteriet i bund og grund bestemmer hvor lang tid du kan få motorassistance, når du er ude og cykle.
Her får du en hurtig oversigt over anbefalet batteristørrelser vs. dit kørselsbehov:
- By og korte ture: 500-600 Wh er ofte nok.
- Længere pendling/kulde: 625-750 Wh giver buffer.
- Langtur/last: Overvej PowerTube 800 (hvis modellen understøtter det) eller DualBattery.
Som med en elbil, har vind og vejr også betydning for, hvor meget og hvor længe dit batteri kan yde.
Er det eksempelvis koldt (vinter-koldt) eller ren modvind du cykler i - vil det betyde hurtigere afladning af batteriet.
Derfor anbefaler vi altid du går efter en buffer på ca. 20-30% i ekstra Wh, så du aldrig løber tør for strøm ude på din cykeltur.
Få alle tips & tricks til dit valg af et batteri her: Elcykel batteri guide.
Tips til prøvetur af en elcykel
- Sammenlign to forskellige motorer på samme rute.
- Kør evt. en bakke i to hjælpetrin og mærk forskellen.
- Test igangsætning og lav fart i trafik - for komfort og styring.
- Tjek betjening af display/knapper.
- Spørg til service og app-hjælp i butikken (hvis du har behov).
Hvorfor vælge en elcykel med Bosch hos os?
Her hos Cykelexperten.dk har vi mere end 15 års erfaring med elcykler.
Særligt er vi specialister i elcykler med centermotor.
Det betyder, at du altid kan finde et kæmpe udvalg af alle slags elcykler (oftest med en Bosch-centermotor) - i vores butik og online.
På vores værksted gør vi en stor ære i at være opdateret på de seneste nyheder og teknologier.
Derfor har vi uddannet cykelmekanikere med speciale i elcykler og Bosch' motorsystemer - så er du altid sikret den bedste service. Både før og efter et køb.
Se alle vores elcykler ↗ · Book værksted ↗ · Læs flere guides ↗
Derfor skal du vælge en elcykel med Bosch motor
Vælg Bosch (gerne centermotor), hvis du prioriterer naturlig køreoplevelse, stærk software og en udbredt platform med godt servicegrundlag.
Inden du beslutter dig, anbefaler vi at du bl.a. matcher motorer i forhold til dit behov (terræn/last osv.), vælger batteri med en passende buffer, og afgør hvilke app-funktioner du ønsker (Lock vs. Flow+).
Kontakt os endelig, hvis du brænder inde med spørgsmål eller bare har brug for flere råd.
Vores mange cykeleksperter står altid klar nede i vores Megastore i Vanløse, og ellers på telefon 72 30 18 17 eller mail support@cykelexperten.dk.
Jeg håber du bliver godt kørende med en Bosch motor på din næste elcykel - og nu ved du jo hvor du kan finde den ;-)
Ha' en rigtig god dag!