6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Cykel med i offentlig transport - hvordan er det lige?


Du kender det sikkert...

Det er morgen og man er lige stået op. Du kigger ud af dit vindue med den varme kaffekop i hånden... og så øser det ned fra den mørke morgen himmel! 🌧️

Hvad gør man? Lader man cyklen stå og tager kun det offentlige? Eller tager man cyklen med i bussen/toget, og så cykler hjem? Og må man overhovedet have cyklen med i myldretiden?

Alt det og meget mere, vil jeg prøve at belyse - Så du altid ved, hvornår du må (og ikke må) tage din cykel med i den kollektive trafik 🚌

Lad os kaste os ud i det!

En cykel der skal med i metroen

Typer af kollektiv trafik

Helt kort, vil jeg gerne starte med at præsentere dig for de typer af offentlig transport, som dette blogindlæg kommer til at tage udgangspunkt i.

Vi kommer til at se på:

  • Tog (InterCity, regionaltog, lokaltog - DSB)
  • S-tog (København - DSB)
  • Bus (Sjælland - Movia)
  • Metro (København - Metroselskabet)

DSB bliver udgangspunktet for alt der omhandler tog, såvel som S-tog.

Busser er med udgangspunkt i trafikselskabet Movia, og Metro fra Metroselskabet.

 

Cykel i tog - Skal jeg have cykelbillet?

Til spørgsmålet: "Skal jeg have en cykelbillet til tog?", så er det helt korte svar: "Ja".

Når du skal rejse med DSB og deres toge, skal du altid have en almindelig togbillet med dig. Og til den togbillet er det muligt at tilkøbe sig en cykelpladsbillet.

Billetten til din cykel koster ikke mere end 20 kr. (uanset hvor lang din rejse er).

Billetprisen gælder for alle deres typer af toge: InterCity-, InterCityLyn-, Lyn+ og regionaltoge 🚂

Du kan købe en cykelpladsbillet sammen med din togbillet, direkte i DSB's egen app.

Det er også muligt at tilkøbe cykelpladsbilletten i deres billetautomater på stationerne, samt i 7-eleven kioskerne.

Cykelpladsbilletten fungerer egentlig som en almindelig pladsbillet (til dig selv). Dvs. at du får tildelt en nummereret plads, i en bestemt vogn, hvor du kan stille din cykel.

Personligt anbefaler jeg altid at du sikrer dig din cykelpladsbillet, sammen med din almindelige togbillet. Så risikerer du ikke at have købt en togbillet, hvor du ikke kan få din cykel med, fordi alle pladser er booket (ikke at jeg har prøvet det før *host host*) 😅

OBS: Skal du over Øresund og mod Sverige med tog, skal du tilkøbe en Øresundscykelbillet. (Kilde: DSB)

 

FAQ om cykel i tog

  1. Det er tilladt at have cykel med i alle DSB's toge, såfremt du kan en købe en cykelpladsbillet
  2. Cykelbillet til DSB toge koster 20 kr.
  3. Cykelbilletten kan købes i DSB app'en, på stationerne i billetautomaterne og i 7-eleven butikkerne
  4. Det kræver special cykelbillet til Øresundstoget, hvis du skal rejse mod Sverige

 

Cykel i S-tog - Hvad er reglerne?

Som udgangspunkt må du altid medbringe din cykel i et S-tog, ligegyldigt tidspunktet på dagen.

Med det sagt, bør du altid lige lave en hurtig vurdering af, om der egentlig er plads nok til dig og din cykel, når S-toget kommer. For det skal helst også være forsvarligt.

En kæmpe anbefaling herfra er derfor: Hvis det første S-tog er fyldt, så vent hellere på det næste (så slipper du også for at vælte rundt i diverse svedige armhuler, og snuble over din egen cykel) 😉

Og, og, og... Nu til det allerfedeste! For ved du hvor meget det koster at tage sin cykel med i S-toget? Det koster lige præcis: 0 flade danske dollars 💸

... Det er da for fedt! Men samtidig er det også en af grundende til, at man skal huske at passe på hinanden. Der kan nemlig være rigtig mange mennesker med i et S-tog. Især i myldretiden!

Og apropos myldretiden...

Så er en af de, nærmest eneste regler for dig og din cykel i et S-tog - At du i tidsrummet mellem: 07.00-09.00 og 15.30-17.30, ikke må stige ud af toget med din cykel, på Nørreport St. (Kilde: DSB) 🛑

 

FAQ om cykel i S-tog

  1. Du må gerne have din cykel med i et S-tog
  2. Det koster 0 kr. ekstra, at tage sin cykel med på et S-tog
  3. I myldretiden kan togene være godt fyldte - Vurdér om der plads til dig og din cykel, ellers så vent på næste tog
  4. Det er ikke tilladt at medbringe sin cykel på Nørreport St. i myldretiden (fra kl. 07.00-09.00 og fra kl. 15.30-17.30)

 

Cykel i bus - Kan jeg have min cykel med?

"JA!", hos Movia kan du uden problemer. Og så endda gratis!

Tilbage i 2021 startede Movia et forsøg, hvor busrejsende kvit og frit kunne medbringe deres cykel. De siger selv at det har haft en positiv effekt. Derfor er forsøget (og de gratis cykelbilletter til bussen), forlænget frem til 30. juni, 2023 (Kilde: Movia)

Hvordan får du så din cykel med i bussen?

Som det allerførste skal buschaufføren vurdere og give tegn til, at det okay du stiger på bussen med din cykel. For der skal nemlig være plads.

En bus har kun 2 pladser til køretøjer og andet, som f.eks. barnevogne.

Cyklen skal fastspændes med seler, som findes i bussen.

Regler for cykler og bus

Cykler kan ikke komme med busser myldretiden. Dvs. fra kl. 07.00-09.00 og fra kl. 15.30-17.30.

I weekenden, fredag nat til lørdag morgen, og lørdag nat til søndag morgen, i tidsrummet fra kl. 00.30-04.30 er cykler heller ikke tilladt i bussen.

... Og husk altid grundreglen: Det er buschaufføren der bestemmer, om du må få din cykel med i bussen eller ej! ☝️(Kilde: Movia)

 

OBS: Der er kun taget med udgangspunkt i det sjællandske busselskab, Movia. Tjek evt. op på om der er andre regler samt priser, for dit lokale busselskab (se mere længere nede). 

 

FAQ om cykel i bus

  1. Frem til d. 30. juni 2023, er det gratis at medbringe sin cykel i bussen (hos Movia)
  2. Det er ikke tilladt at medbringe sin cykel i myldretiden (fra kl. 07.00-09.00 og fra kl. 15.30-17.30)
  3. Buschaufføren vurderer og bestemmer, om du kan komme på bussen med din cykel
  4. Fredag nat til lørdag morgen, og lørdag nat til søndag morgen, er det ikke tilladt at medbringe sin cykel i bussen

 

Cykel i Metro - Hvad koster det?

Hvis du gerne vil have din cykel med i metroen, er der især 1 ting du skal huske... okay, måske 2!

1. Du skal altid tilkøbe en cykelbillet

2. Du må ikke medbringe din cykel i metroens myldretid

De er da okay lette at huske? Er de ikke? 😜

At købe en cykelbillet til metroen, foregår præcis som til DSB togene. Det er et tilkøb du laver, til din helt almindelige metrobillet (eller pendlerkort, rejsekort, zonebillet... you get it!).

Du har mulighed for at købe cykelbillet til metroen, i DOT's app. Det giver dig mulighed for at kunne rejse i metroen med din cykel, i 1 time og 30 minutter. Det er også muligt at købe billetter på metro stationerne.

Hvad koster en cykelbillet til metro? En cykelbillet til metroen koster: 14 kr.

Som ved busserne (hos Movia), er det heller ikke tilladt at medbringe sin cykel i metroen, i bestemte tidsrum.

Tidsrummet er også fra: kl. 07.00-09.00 og fra kl. 15.30 til 17.30.

Eller... Dvs...

Du kan godt tage din cykel med, men så risikerer du også bare at få en afgift, hvis en kontrollør skulle komme forbi (og det gør de tit, skulle jeg hilse at sige) 👮

En kontrolafgift for mangelende cykelbillet i metro er: 250 kr. (Kilde: Metroselskabet/DOT)

 

FAQ om cykel i metro

  1. Det er tilladt at have sin cykel med i metroen, såfremt man har købt en cykelbillet
  2. En cykelbillet til metroen koster: 14 kr. (gælder i 1 time og 30 minutter)
  3. Det er ikke tilladt at medbringe sin cykel i metroen, i myldretiden (fra kl. 07.00-09.00 og fra kl. 15.30-17.30)
  4. En bøde eller kontrolafgift for manglende cykelbillet i metroen er: 250 kr.

 

Tag din cykel med på tur!

Om du skal kort eller langt. Fra den ene ende af byen, til den anden. Eller fra Sjælland til Jylland... 🗺️

Fælles for dem alle er, at du har mulighed for at tage din cykel med i den kollektive trafik!

Det betyder at du kan tage din cykeltur ud i nye områder og landskaber, du normalt ikke ville køre i. F.eks. med en kort S-tog tur, kan standard turen rundt om Amager, hurtigt blive byttet ud kysten langs Nordsjælland (det kan jeg kun anbefale 😉).

Skal du ikke have din cykel med på tur, men gerne vil parkere den nær togstationen (DSB togstation), så tilbyder DSB også cykelparkering i aflåste cykelskurer. (Kilde: DSB)

 

Hvilket trafikselskab anvender din landsdel?

Har du overblikket over hvilket trafikselskab der står for den kollektive trafik i din landsdel?

... Nej?

Hvis ikke, så kommer her et kort overblik over landets trafikselskaber:

Klik dig videre ind, hvis du vil læse mere om din lokale offentlige transport 🚌

 

Tager du cyklen alligevel?

Lad os slutte hvor vi startede... med morgenkaffen i hånden, og et vejr der siler ned med regn!

Du tager den sidste tår af kaffen, og tjekker lige vejrudsigten - "Fedt mand! Opklaring senere på dagen... men, så kan jeg godt cykle... i hvert fald bare hjem?" 🕺💃

Jeps!

For nu ved du jo, at du sagtens kan tage cyklen med i f.eks. S-toget (og så endda gratis!).

Det giver dig friheden efter en lang arbejdsdag, til bare at sætte dig op cyklen fra arbejdet. Smide hørebøfferne i med favoritlyden, og så bare trille hjem. I dit helt... eget... tempo 😌

Så får du stadigvæk en cykeltur, og med garanti en bedre samvittighed 😉

PS. Husk altid at tjekke op med cykelbillet 🎫

 

God tur ude i den kollektive trafik med din cykel!

Skrevet af
Jonas Jonge
jonas@cykelexperten.dk
Forfatter Jonas Jonge

Andre gode relevante artikler til dig 👇


Cykelexperten.dk