6 års garanti på cykler
100% samlet ved levering
4.7 stjerner på TrustPilot

Speed pedelecs - elcykler der kan køre 45 km/t 


En Speed Pedelec cykel, er en elcykel som kan køre 45 km/t på motorkraft, modsat en almindelig elcykel der 'kun' kan køre 25 km/t. 

Denne type elcykel er perfekt til 'super-pendleren', som hver dag har mange kilometer til og fra arbejde, eller skole. 

Speed Pedelec elcyklen er perfekt til dig, som har lange strækninger og gerne vil lette din daglige transport. Det er et perfekt alternativ til bilen, og så vil du let kunne få motion ind i din hverdag! 

✓ Over 1200 elcykler på lager ✓ 120 elcykler i udstillingen ✓ Gratis prøvekørsel ✓ Rentefri finansiering

Information om Speed Pedelec

 

Hvem bruger en Speed Pedelec elcykel?

Speed Pedelec er en elcykel der kan køre op til 45 km/t med motorhjælp. Hvor en normal elcykel slår fra ved 25 km/t, fortsætter en Speed Pedelec helt op til 45 km/t så man virkelig kan tilbagelægge lange distancer i god hastighed.

Cyklerne er særligt populære hos pendleren der skal køre lange lige stræk til og fra arbejde. I byområder får man således sjældent brugt den fulde kapacitet på en Speed Pedelec - Men på et langt lige stykke kan man virkelig mærke hvad cyklen kan!

Centermotor og Speed Pedelec

Alle modellerne i vores sortiment er udstyret med centermotor, og en eldrevet motor der er placeret i cyklens krank. Motoren er kraftig, så du både kan accelerere hurtigt og holde en god hastighed på lange strækninger. Batteriet er placeret enten inde i cyklen, som et integreret batteri, eller på cyklens bagagebærer. Placeringen har ikke den store betydning for cyklens ydeevne, men størrelsen har betydning for den distance du kan tilbagelægge på en opladning.

Batteri på Speed Pedelec

De fleste Speed Pedelecs er fra start udstyret med de største batterier, så man som standard har lang rækkevidde. På enkelte modeller har du mulighed for at tilkøbe et ekstra batteri, der kan monteres i en særlig holder på cyklens stel. Dette er løsningen hvis du skal køre ekstra langt, og et enkelt batteri ikke vil være tilstrækkeligt.

Speed Pedelec køreegenskaber

De fleste Speed Pedelec 45 elcykler laves som citybikes. Derfor har man en mere foroverbøjet position end på de klassiske dame og herre cykler. Dette er for at sikre en god balance, styring og fleksibilitet på cyklen.

Derudover er stort set alle komponenter forstærkede og forbedrede, sammenlignet med de almindelige elcykler. Dækkene er kraftigere og med god bredde, så du har godt greb og god affjedring. Selve affjedringen, stellet og hjulene er konstrueret så de kan håndtere den ekstra vægt og ekstra fart. Alt er således forbedret på en 45 elcykel, for at give brugeren den rette komfort og sikkerhed på cyklen.

Alle modellerne vil være udstyret med et sæt kraftige lygter, der altid er tændt, når cyklen er tændt. Loven siger man skal køre med lys på en Speed Pedelec, uanset tid på døgnet. Derudover har de fleste modeller i stedet for en klassisk ringeklokke, blevet udstyret med et horn, der med høj lyd, sikrer at dine medtrafikanter hører dig i trafikken.

Speed Pedelec regler

Må alle køre på en Speed Pedelec ebike? Der findes ikke en aldersgrænse som bestemmer, hvor gammel man skal være for at må anvende og cykle på en elcykel. Så længe din elcykel's motor ikke kan overskride de 25 km/t, vil den blive betegnet som en almindelig cykel.

Dog er der en undtagelse for Speed Pedelec cyklerne

Her er der følgende regler for alder:

  • Det er forbudt at køre på en Speed Pedelec, hvis man er under 15 år.
  • De 15 til 17-årige skal enten have kørekort til lille knallert, eller have taget kørekort til bil (efter reglerne om kørekort til 17-årige).
  • Er man 18 år eller derover, er der ikke om krav om kørekort.

Når du kører Speed Pedelec skal du huske at bruge alle dine gear. Med den kraftige motor kan cyklen sagtens køre i tungeste gear hele tiden, men dette slider voldsomt på komponenterne. 

Sørg derfor for at bruge alle gearene på din cykel.

 

Fakta om Speed Pedelec

  • Kørsel SKAL ske på cykelstien
  • Det er lovpligtigt at køre med cykelhjelm
  • Du SKAL køre med tændte lygter 
  • Du må kun cykle én person (Barnesæde, anhænger o.lign.  er IKKE tilladt)
  • En Speed Pedelec må kun kunne køre 20 km/t, ved egen motorkraft (uden tråd i pedalerne)
  • Man skal være fyldt 15 år, for at betjene en Speed Pedelec 
  • Personer under 18 år, SKAL enten have knallert- el. kategori B-kørekort til bil
  • Du skal køre efter forholdene, jf. færdselslovens regler
  • Færdselslovens bestemmelser gælder iht. forsikring, spirituspåvirkning, sygdom mv. 
  • Du skal ALTID medbringe dokumentation for en gældende ansvarsforsikring

Læs mere omkring forsikring af en Speed Pedelec, lige her.

 

10 råd til sikker kørsel på elcykel 

1. Bliv fortrolig med din elcykel et roligt og trygt sted før du begiver dig ud i trafikken.

2. Husk at motoren kan fortsætte med at trække i nogle sekunder efter, at du er stoppet med at træde i pedalerne

3. Vær ekstra opmærksom. Din højere fart kan overraske dine medtrafikanter

4. Tilpas hastigheden efter forholdene og dine medtrafikanter

5. Brug ikke for bremsen alene. Især ved skarpe sving, eller når vejen er våd eller glat.

6. Når du ikke giver tegn, skal du altid holde begge hænder på styret.

7. Sørg for at have din fulde opmærksomhed rettet mod trafikken.

8. Husk din cykelhjelm.

9. Gør dig så synlig som mulig i trafikken.

10. Sørg for at holde din elcykel i god stand. Det øger sikkerheden.

Rådene er udarbejdet for alm. elcykler af Cyklistforbundet, Rådet for Sikker Trafik og Ældresagen.