6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Pleje, dele og udstyr til racercyklen - hvad skal man bruge?


Hvad skal du egentlig bruge for at have fuldstændig styr på pleje, smøring og vedligehold af din racercykel?

Der er mange forskellige måder at give sin cykel kærlighed på.

Og hvis der er noget som er vigtigt - så er det give din cykel kærlighed.

For passer og plejer man sin cykel, så får den længere levetid. Og jo længere levetid din cykel, jo mindre penge skal du ud og bruge på reservedele til den (og det kan vi jo godt lide 😜)

I det her blogindlæg vil jeg komme med mit “take" på, hvad jeg mener både er nødvendigt, men også hvad der er ‘nice-to-have’, i sit hjemmeværksted og med sig ud på cykelturen.

Skal vi ikke bare komme i gang? Lad os dykke ned i det!

Udstyr til racercyklen

Cykelpleje du skal have i hjemmet

Hvis man gerne vil have længst mulig levetid ud af sin cykel, er pleje og vedligehold som sagt uhyre vigtigt.

Tænker du nu: "Jamen, hvorfor er det så vigtigt?"

Det er rigtig vigtigt, fordi din cykel består af en masse komponenter som oplever slid, hver gang du tager cyklen ud på en tur. De såkaldte sliddele. 

Sliddele kan være alt lige fra cykelkæden, til kassetten, bremsekalibrere- og skiver, til stellet osv.

Efter en endt cykeltur, kan det derfor være en rigtig god ide at gøre det til en vane, at du lige svinger svampen rundt på jernhesten med vand og sæbe. Eller i hvert fald 1 gang om ugen! 

Der skal nemlig ikke så meget til, for at kunne klare den basale cykelpleje

Jeg har listet lidt af det udstyr op, jeg mener gør dig top-klar til at kunne pleje din cykel derhjemme:

  • En spand
  • Svampe og/eller klude
  • Sæbe (gerne egnet til cykler)
  • Hårde og bløde børster
  • Kæderenser el. børster
  • Kædeolie (+ degreaser)

Alle ovenstående dele/ting kan købes separat. Dog er flere og flere af mærkerne (heldigvis) begyndt at tilbyde pakkeløsninger - så der er lidt penge at spare. 

Alt afhængigt af dit behov, kan du altså finde forskellige størrelser samlet pakker med forskelligt indhold i sig. 

Et mærke som gør sig meget i pakkeløsninger, er eksempelvis Muc-Off.

Med Muc-Off får du alt til pleje i høj kvalitet, specielt lavet til cykler. 

En super løsning, som giver dig alt hvad du skal bruge, for at kunne rengøre din cykel bedst muligt.

Hvordan du skal rengøre din cykel og hvad kæden skal smøres med, har vi skrevet meget mere om i vores guide til vedligeholdelse af cykel.

Cykelværktøj du skal have i hjemmet

Uanset hvor stor en haj du er til cykler, er det altid godt at have noget værktøj derhjemme. 

For måske oplever du at sadlen lige skal justeres eller en cykelslange skiftes. 

Det kunne også være at nogle af de omtalte sliddele som trænger til at blive efterset og smøres op igen.

Og som sagt er især sliddele, som f.eks. kassetten, gearene og kæden, en rigtig god ide at vedligeholde på. 

Det vil give dine komponenter, og dermed cyklen længere levetid - hvilket i sidste ende giver dig længere tid og mere glæde i sadlen.

Der findes alverdens værktøj og “dimsedutter” til at gøre dig til den helt store cykelmekaniker derhjemme. 

Har du behov for alt? Nej, ikke efter min mening.

Derfor har jeg prøvet at belyse det værktøj, jeg mener er nødvendigt (eller i hvert fald godt) at have derhjemme:Design uden navn (1)_(5)

  • Unbrako nøglesæt
  • Torx-sæt
  • Momentnøgle (med tilhørende bits)
  • Fodpumpe
  • Kædeadskiller
  • Grease/fedt
  • Multi-tool (som alternativ)

Der er rigtig meget udstyr/værktøj som egner sig, og er godt at have, til sin cykel.

Alt afhængigt af hvad man foretrækker, kan man enten vælge at købe værktøjet enkeltvis, eller som et mindre multi-tool.

Et multi-tool finder jeg personligt fantastisk, da det ofte giver dig alt det basale som du har brug for, for at kunne skrue på din cykel. Især når du er ude på landevejen. 

Helt kort, så består et multi-tool typisk af unbrakonøgler i forskellige størrelser, torx-nøgle(r) og en kædeadskiller. 

At have sådan et lille værktøjssæt (multi-tool) med sig ud på sin cykeltur, vil jeg derfor mene er essentielt.

Fodpumpen SKAL du have i hjemmet. Du vil blive træt af en håndpumpe med det samme.

Samtidig, får du med en fodpumpe fornemmelsen af at opnå det helt rigtige tryk i dækket, meget nemmere og mere kontrolleret. 

Grease, eller fedt, er en smørelse til alle de steder hvor du har en bevægende del eller samling på cyklen. Store som små. Det er et ”must-have” i værktøjskassen!


Ekstraudstyr til hjemmeværkstedet:

Hvis du søger mere eller andet udstyr til hjemmet, kan disse måske være værd at se nærmere på:  

  • Et arbejdsstativ
  • Kassette aftrækker + kæde pisk
  • Kædemåler

At have et arbejdsstativ, kan virkelig lette dit arbejde på cyklen. Både i forhold til rengøring og vedligehold, men også hvis du skal skrue.

Kassette aftrækker, kædemåler- og pisk er udstyr, som generelt bare er godt at have i værktøjskassen. 

Det er ikke værktøj jeg vil betegne som nødvendige, men derimod ’nice-to-have’. Specielt hvis man er komfortabel i selv at skrue på sin cykel.  

Udstyr til cykelturen

All right. Nu står du der. Du er klædt på i tætsiddende lycra. Hjelmen er spændt. Hurtig-brillerne er på. Sokkerne er trukket godt op. Og cyklen står smurt og klar som et suttet bolsje! 

Men…

Hvad med udstyret til cykelturen. Hvad skal du have med der?

For skulle det nu ske, at du punkterer på farten eller sadlen rykker sig løs (eller hvad det nu kunne være), er det virkelig rart at vide, at man kan fikse det nu og her på stedet.

Jeg har derfor udvalgt lidt forskelligt udstyr, som virkelig er rart at have med ud på racercyklen:

Det kan lyde af rigtig meget, men heldigvis kommer det meste i lommestørrelse. Det vil sige, at det er lige til at pakke ned i enten baglommerne på cykeltrøjen eller i din cykeltaske.

Og apropos cykeltaske (eller sadeltaske), så findes der lidt alternativer til hvordan du kan opbevare dit udstyr ude på cyklen. 

For man vil jo altid gerne se lidt lirens ud. 

Derfor er mange gået over til at bruge en værktøjsdunk. En dunk til opbevaring, der kan sidde i din dunkholder på raceren.

Her fjerner du nemlig den klassiske cykeltaske, som man har synligt under sin sadel. 

Det er uden tvivl en smagssag, om du er til den ene eller det andet - funktionen er nemlig fuldstændig den samme!

Når du først har besluttet dig for hvordan du vil opbevare dit udstyr på cyklen, skal du have fyldt den op.

Det essentielle at have med, er altid cykelslange og/eller lappegrej, dækjern, en håndpumpe, flaskeholder med drikkedunk og multi-tool

Så er du sikret på at kunne klare stort set alt, hvad landevejene vil byde dig på.

Inden du er helt klar til hoppe ud på cyklen, skal du selvfølgelig have fundet de rigtige pedaler og dertilhørende klamper

Hvis du er i tvivl om hvilke pedaler du skal vælge til din racercykel, kan vores guide til klikpedaler måske hjælpe dig.

Som ”ekstra udstyr”, har vi cykelcomputer og energiprodukter

Du kan sagtens tage en tur på raceren uden en cykelcomputer, men hvis jeg skal være helt ærlig... så er det bare som om at man mangler noget, hvis ikke du har en computer med.

For hvem vil ikke gerne se hvor meget fart man har i pedalerne?

Og hvis man har en lidt mere avanceret cykelcomputer, vil du også kunne planlægge ruter, se ’turn-by-turn’ live GPS-tracking og meget mere.

Skal du ud på de længere ture, vil vi altid anbefale at have lidt energi med i baglommen. 

Det kan være alt lige fra energibars, til gels eller drikke med eksempelvis elektrolytter.

Har du alt det cykeludstyr, som du skal bruge?

Jeg håber at denne her guide har været med til at give dig et overblik over, hvad der både er 'nice-to-have', men også 'need-to-have' til sin racercykel.

Det rigtige cykeludstyr er bare super vigtigt, både til før, under og efter din cykeltur. 

Der er intet som slår følelsen af at cykle ud på en nyvasket, velsmurt cykel. Og så er det også bare mest lirens.

Vil du se en masse cykeludstyr nu? Her på shoppen kan du finde alt i tilbehør og reservedele

Rigtig god fornøjelse med pleje og vedligehold af din racercykel

Og husk på: Din racercykel fortjener også kærlighed. Altid ;-)

 

De bedste hilsner,

Jonas fra Cykelexperten.dk