6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Cykeltøj - den ultimative guide


Gode råd og vejledning til cykeltøj

Stor guide til cykeltøj

Cykeltøj gør cykelturen bedre på mange punkter. Det rette tøj giver dig mere komfort og mere fart cyklen, og kan fås i prislejer der matcher alle behov. Når du skal vælge tøj til cykling, bliver du præsenteret for en jungle af mærker, modeller og tøjstykker, og for mange kan udvalget være uoverskueligt. I denne guide giver dig et god indblik i cykeltøjets verden, og svarer på de spørgsmål vi oftest bliver stillet af vores kunder. Her kigger vi på emner som; hvilket cykeltøj man har brug for, hvordan tøjet skal sidde, hvad forskellen på godt og dårligt cykeltøj er, og masser af andre emner. Det rigtige cykeltøj er både vigtigt for begynden og den øvede cykelrytter, og gør en verden til forskel for komfort og ydeevne på cyklen.

Kort fortalt - hvad der er værd at vide:

  • Cykeltøj gør oplevelsen på cyklen meget bedre
  • Vælg tøj der sidder tæt, men er komfortabelt
  • Det er altid en god idé at prøve tøjet før du køber
  • Køb dit tøj dér hvor du er sikker på at få god kvalitet

Cykeltøj - hvad skal man bruge?

Der findes masser af forskellige produkter, når man snakker cykeltøj. Nogle er lavet til brug om sommeren, andre til brug om vinteren, og nogle kan bruges i sæsonerne ind imellem. Tøj til cykling er desuden en ret bred beskrivelse, og omfatter både klassiske stykker tøj som shorts og jerseys, samt mere specielle produkter som skoovertrækhalsedisser og hjelmhuer. Hvis du ikke før har taget stilling til cykeltøj, synes du sikkert at udvalget er uoverskueligt og med alt for mange produkter. Én af årsagerne til dette, er at man i cykling klæder sig meget i lag. I stedet for f.eks. én stor vinterjakke til de kolde dage, kombineres flere forskellige stykker tøj som undertrøjer, vindveste og jakker. På denne måde kan man også få glæde af sit tøj gennem hele året. Herunder får du en hurtig gennemgang af de klassiske produkter der benyttes til sommer, til vinter, og i perioderne imellem, samt et par fede produkter der kan gøre cykelturen federe.

Cykeltøj til sommer

Sommer cykeltøj

Sommer er sæsonen for cykling. Når vejret er godt, er der ikke meget der slår en cykeltur på de danske landeveje og cykelstier. Det er også hér de fleste danskere trækker cyklen frem fra kælderen og bevæger sig ud for at motionere. Til sommer er det består det klassiske sæt tøj af et par cykelshorts og en jersey.

Cykelshorts er nok det vigtigste stykke tøj til cykelturen, da de øger komforten i sadlen markant. Cykelshorts er udstyret med en pude i bunden, der affjedrer og mindsker friktionen mellem rytter og sadel. Puden i bukserne gør de længere cykelture en hel del sjovere, og kan fås i mange udgaver til alle behov. Puden er det vigtigste element i et par cykelbukser, og det er normalt kvaliteten af denne der har mest at sige, når produkterne skal have en pris. På de dyrere shorts vil der være gjort mere ud af puden, så brugeren er sikret komfort at den bedste kvalitet. Mange shorts er også udstyret med seler, der har til formål at holde puden og resten af buksen på plads. Cykelshortsene er det vigtigste element af påklædningen. Derfor bør du ikke sparre, når du vælger shorts. Brug hellere lidt ekstra penge på et godt produkt, og spar i en anden sammenhæng i stedet. Du skal bruge cykelbukser fordi de sikrer din komfort på cyklen, så du ikke behøver fokusere på ubehag eller et stykke beklædning der forringer din oplevelse undervejs på turen.

En jersey er i en cykeltrøje i tyndt materiale, der sidder tæt til kroppen og giver brugeren god udluftning på de varme dage. cykeltrøjer kan fås både som kortærmede og langærmede udgaver, alt efter hvordan vejret tager sig ud. Til de varme dage om sommeren er det dog mere populært med en kortærmet. Jerseys kan ligesom shorts fås i flere prislejer. De primære forskelle ligger i, hvor gode materialer og hvor tæt en pasform trøjerne har. De dyrere modeller vil derfor sidde bedre til kroppen og give brugeren mere udluftning. Både shorts og jerseys kan desuden fås i mange forskellige farver og designs, så du kan få et look der passer lige til dig. Nogle foretrækker klassiske, sorte designs, mens andre er mere til hidsige farver og unikke mønstre.

Når bukser og cykeltrøje er på plads, er du egentlig godt på vej. Dog findes der masser af andre elementer der er værd at overveje til cykeltøj til sommer. Et godt par cykelsokker giver dig masser af komfort på de lange dage, og gør det en hel del sjovere at bære de tætsiddende cykelsko. Cykelsokker til sommeren er ekstremt tynde, så man dårligt mærker at man har dem på. De kan fås i flere forskellige længder, designs og farver, så der er noget for alles smag.

En andet fedt stykke cykeltøj til sommer er cykelhandsker. Handskerne giver dig støtte til hænderne, så man ikke får ondt i håndled, albuer og skuldre af den aggressive position på cyklen. Cykelhandsker til sommer er med korte fingrer, så man ikke får for varme hænder.

Cykeltøj til vinter

Vinter cykeltøj


Cykeltøj til vinter er en helt anden sag. Her klæder man sig i mange lag, og man kan egentlig godt starte med det tøj man bruger til sommer. Her er cykelshorts dog erstattet med cykelbukser, eller bibtights, der er med lange ben og ofte i vind- eller vandafvisende materiale. Disse bukser hjælper med at holde varmen, og kan både være med og uden pude. Hvis de er uden pude, kan du med fordel bruge dine cykelshorts inde under. Cykelbukser kan for det meste bruges på egen hånd, men på de helt kolde dage kan du være nødt til at tage et ekstra lage på indersiden - eksempelvis et såkaldt baselayer eller et par skiunderbukser.

Til overdelen har du brug for en god cykeljakke. Cykeljakken er det yderste lag, og dét der sikrer at du holder dig tør og fri for den kolde vind. Når først jakken er på plads, fylder du egentlig bare på på indersiden, til du har nået et niveau, hvor du kan holde varmen. Vinterjakker til cykling kan fås i mange forskellige niveauer, men de vil ofte være med en smule isolering på indersiden, og så en skal til at holde vind og vand fra din krop. På indersiden fylder man godt på med baselayers og cykeltrøjer. Man kan måske være i tvivl om de mange tynde trøjer vil være varme nok, men når man først er i bevægelse, er det sjældent et problem at holde varmen. Cykeljakker kan fås i mange forskellige modeller og udgaver, og der er altid noget for enhver smag. Cykeljakker er et vigtigt element i påklædningen til om vinteren, og det er derfor vigtigt at vælge én der matcher dine behov. Hvis du f.eks. kører hele året rundt og i al slags vejr, er det nok ikke på cykeljakken til vinter at du skal spare alt for meget.

Foruden bukser og jakke, findes der masser af fede produkter der gør det federe at køre om vinteren. Til hænderne er det f.eks. altid en god idé med et par varme cykelhandsker til vinter. Disse er altid med lange fingre, og kan fås i mange forskellige varmeniveauer. Ligesom de korte handsker, er disse med affjedring for den bedste komfort. Nogle vinterhandsker til cykling samler desuden flere fingre i små 'lommer' så man er godt dækket ind, selvom vi rammer mange minusgrader.

Til fødderne vil du have brug for et godt par skoovertræk. Skoovertræk holder dine fødder fri fra vand og den kolde vind. I mange tilfælde er dine sædvanlige cykelsko en god start. Med overtrækket bliver de en hel del varmere, og du slipper for våde fødder på de kolde dage. På indersiden må du så supplere med et par varme cykelsokker. Nogle vælger også at investere i et par cykel vinterstøvler. Disse er fra starten med masser af isolering, tyk sål og med yderside i vand- og vindafvisende materiale. Disse er dyrere end almindelige sko, men er det varmeste beklædning til fødderne, man kan få.

Til hovedet kan du eventuelt overveje en hjelmhue eller et pandebånd. Begge dele er tynde, så de kan sidde under hjelmen, men beskytter dine ører og dit hoved fra det kolde vejr.

-30%
1 STK. TILBAGE
OUTLET - SKAL VÆK

Northwave Celsius XC GTX MTB Vintersko - Sort

1.154 kr.​

1.649 kr.​

-15%
FÅ TILBAGE
OUTLET - SKAL VÆK

Assos EQUIPE RS Winter Jacket - Sort

4.249 kr.​

4.999 kr.​

-30%
OUTLET - SKAL VÆK

Alé Jakke Solid Fondo Herre Vinterjakke - Orange

909 kr.​

1.299 kr.​

-50%
OUTLET - SKAL VÆK

GripGrab Optimus Vandtæt Vinterhandske - Sort

449 kr.​

899 kr.​

-24%
FÅ TILBAGE
OUTLET - SKAL VÆK

Alé Iridescent Reflective Vinter Jakke

1.299 kr.​

1.699 kr.​

GripGrab Termo Balaclava - Sort

259 kr.​

259 kr.​

Til perioderne imellem (også kaldet mellemsæson)

Til perioderne mellem sommer og vinter kan det være svært at vurdere hvordan man skal klæde sig på. Heldigvis findes der masser af løsninger, der gør det let at klæde sig på og skifte tøj på få øjeblikke. Et klassisk valg til de halvkolde dage er løse ben, løse ærmer og en vindvest. Alle tre dele kan hurtigt tages af og på, og fylder lidt nok til at de kan medbringes i baglommen. Løse ærmer og ben fungerer, som navnet antyder, som løse lange ærmer og ben der ikke sidder fast på f.eks. en trøje eller et par bukser. Både ben og ærmer kan rulles på på få sekunder, og giver dig masser af varme til de halvkolde dage. Hvis det pludselig bliver varmt, tager du dem blot af igen og stopper dem i baglommen. For at gøre det lidt mere besværligt findes der forskellige varme niveauer af løse ærmer og ben.

Et godt supplement til de løse ærmer og ben, er en vindvest. En vindvest er kompakt og kan nemt medbringes. Den har til formål at holde vinden fra din krop, og er meget nem at tage på.

Herudover kan man dog også vælge at investere i cykeltøj der er specifikt lavet til mellemperioderne. Her kan du f.eks. tage et kig på produkter som langærmede cykeltrøjer, vindjakkerregnjakker og tykkere baselayers. Når vi snakker cykeltøj er der nemlig uendeligt mange kombinationer og sammensætninger du kan lave. Du kan hurtigt købe dig fattig i de mange produkter, men når du først har styr på de vigtigste elementer som cykelshorts, bukser, jersey og en god jakker til vinter, bør du være ret godt kørende for en start. De forskellige produkter kan fås i et væld af forskellige prislejer og designs, så du helt sikkert kan finde noget der matcher din smag og dine behov.

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Multitube - Aubergine

119 kr.​

119 kr.​

🔥 NYHED

Castelli NANO FLEX 3G KNEEWARMER - Black

419 kr.​

419 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Multitube - Rust Red

119 kr.​

119 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Multitube - Black

119 kr.​

119 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Multitube - Grey Camo

119 kr.​

119 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Jacket II - Mushroom

1.399 kr.​

1.399 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Multitube - Harvest

119 kr.​

119 kr.​

🔥 NYHED

Endura BaaBaa Merino Tech Multitube - Aubergine

199 kr.​

199 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Multitube - Spruce Green

119 kr.​

119 kr.​

🌡️ PrimaLoft©
🔥 NYHED

Endura Pro SL 3-Season Jacket - Pomegranate

1.999 kr.​

1.999 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Multitube - Electric Blue

119 kr.​

119 kr.​

1 STK. TILBAGE
🔥 NYHED

Endura BaaBaa Merino Tech Multitube - Black

199 kr.​

199 kr.​

🔥 NYHED

Endura SingleTrack Jacket II - Lime Green

1.399 kr.​

1.399 kr.​

🔥 NYHED

Endura BaaBaa Merino Tech Multitube - Paprika

199 kr.​

199 kr.​

Cykeltøj til dame og herre

Cykeltøj til damer

Meget cykeltøj bliver lavet i både dame og herre versioner. Faktisk er der ikke de helt store forskelle på de to, om end der vil være forskel i pasform og ikke mindst designs, på mange af modellerne. Det er slet ikke unormalt at herrer bruger cykeltøj til dame og damer bruger cykeltøj til herre, og for mange handler det bare om at finde de produkter der sidder bedst.

Cykeltøj herre er normalt kendetegnet af et lidt løsere fit end det til kvinder. Både shorts, jerseys og jakker kan fås i store størrelser, og kan findes både i smalle og brede udgaver.

Cykeltøj dame er til gengæld mere tilpasses kvindekroppe, og sikrer derfor i mange tilfælde en bedre pasform for netop kvinder. Modellerne har i mange tilfælde de samme navne som herre-alternativerne, men er altså sammensat anderledes og med andre former, så de sidder så godt som muligt. Den største forskel på cykeltøj til dame og cykeltøj til herre ligger i cykelbukserne. Puden på både shorts og bukser er nemlig designet specifikt til enten det eller det andet køn. Puden er måske det vigtigste element i et cykeltøj, og at netop denne passer optimalt, er derfor ekstremt vigtigt. Med hensyn til cykelshorts- og bukser anbefaler vi derfor altid, at man vælger en model der er udviklet til enten dame eller herre. Derudover er der dog intet galt i at vælge cykeltøj der egentlig er lavet til det andet køn. Som nævnt er det faktisk ret normalt at mænd bruger cykeltøj til dame og kvinder bruger cykeltøj til herre.

Hvordan skal cykeltøj sidde?

Hvor stramt skal cykeltøj sidde?

'Hvordan skal cykeltøj sidde?' Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet både i vores butik og i webshoppen. Svaret er kort og simpelt: cykeltøj skal sidde stramt og tæt. Cykeltøj skal sidde tæt til kroppen, så du både er aerodynamisk og har fuld bevægelighed på cyklen. Dog er det vigtigt at man ikke går på kompromis med komforten. Hvis du føler ubehag allerede når du prøver tøjet på, og føler at du bliver begrænset i dine bevægelser, er det nok fordi tøjet sidder for stramt.

Cykeltøj skal gerne slutte tæt om din krop, for det er dér man har den bedste bevægelighed på cyklen. Samtidig er der en klar aerodynamisk fordel ved at have tætsiddende tøj på. Cykling er en sport hvor farten har kæmpe betydning. Derfor ser du også altid de professionelle cykelryttere køre med det allermest tætsiddende tøj - for det kan nemlig betyde forskellen på at vinde eller tabe.

Som motionist, pendler eller begynder kan det måske virke voldsomt at skulle fokusere på aerodynamik. Og det har du fuldstændig ret i. Aerodynamikken er ikke vigtig når man bare er ude for at motionere eller transportere, men pasformen har stadig meget at sige i forhold til, hvor godt du føler dig tilpas på cyklen. Der er intet værre end et sæt løstsiddende cykeltøj, der flagrer og blafrer og kommer i vejen for din bevægelighed på cyklen. Det handler derfor om at finde en god balance mellem tøj der sidder tæt, men hvor du stadig føler dig godt tilpas.

Hvis du ikke tidligere har kørt med rigtigt cykeltøj, er du næsten nødt til at afprøve nogle forskellige produkter inden du køber. For det første kan det være svært at finde den rette størrelse, da de forskellige producenter og modeller kan variere meget i størrelse og pasform. Derudover kan det være at du ikke rigtig føler dig tilpas i den størrelse, der egentlig burde passe dig på papiret, og du i stedet må vælge en størrelse større. Derfor kan vi kun anbefale dig at komme forbi butikken, hvor du kan få hjælp af vores dygtige personale til at prøve og finde det tøj der sidder helt optimalt på dig. Cykeltøj er ikke billigt, og det er altså bare fedest at ramme plet med størrelse og pasform fra starten af.

Har du omvendt allerede prøvet kræfter med rigtigt cykeltøj, og bruger du nogle af de mærker vi fører her hos Cykelexperten.dk, kan du med fordel sigte efter lignende modeller og størrelser. Hvis du f.eks. bruger cykeltøj fra Assos, kan du købe de nye modeller i samme størrelser, så det bliver en del lettere at finde de rette produkter.

Hvad er det bedste cykeltøj?

Det kan være svært at svare på, hvad der er det bedste cykeltøj. Der er nemlig masser af mærker og modeller at vælge fra, og det er helt sikkert at forskellige brugere har forskellige smage og behov. Hos Cykelexperten.dk har vi dog forsøgt at udvælge et sortiment der matcher vores opfattelse af, hvad der er det bedste cykeltøj. Derfor har vi udvalgt to primære mærker i form af Alé cykeltøj og Assos cykeltøj. Begge producenter har leveret tøj til de professionelle cykelfelter i mange år, og betegnes af mange som nogle af de bedste valg på markedet.

Både Alé og Assos cykeltøj er kvalitet af øverste skuffe. Her er der ikke sparret på billige materialer, eller sprunget over hvor gærdet er lavest. Tværtimod er produkterne kendetegnet af fantastisk kvalitet og unikke, innovative designs der løfter dem over alternativerne.

Af de to mærker kan Alé cykeltøj beskrives om det billigere af de to. Priserne starter i hvert fald lavere hos de populære italienske producent. Her kan du sikre dig fede cykelshorts, cykeltrøjer og jakker for et par hundrede kroner, i en kvalitet der vil være mere end godkendt til en motionist eller begynder. Til de mere ambitiøse cykelryttere er der dog også produkter der vil matche behovet. Alé leverer cykeltøj til professionelle teams som Quick-Step og FDJ - kvaliteten kan man derfor ikke stille spørgsmålstegn ved. Alé cykeltøj er ofte karakteriseret af et fedt udvalg af neutrale designs og mere unikke farve- og mønsterkombinationer på nogle af modellerne. Både i forhold til pris og design, bør der derfor være noget for enhver smag.

Assos cykeltøj betegnes af mange som det bedste i verden. Den schweiziske producent har i mange år produceret det bedste cykeltøj til de bedste hold og ryttere over hele verden. Tøj fra Assos har masser af unikke detaljer og innovationer der er med til at skille dem fra de nærmeste alternativer på markedet. Mange af opfindelserne er desuden patenterede, så det kun er Assos der må benytte dem. Et godt eksempel på dette er deres såkaldte golden-gate teknologi. Denne teknologi benyttes i puderne i deres cykelshorts, og løfter puden fra resten af bukserne. Dermed minimeres friktionen mellem bruger og pude, så der opnås maksimal komfort.

Det er altså svært at sige hvad der er det bedste tøj til cykling, men både Alé og Assos er gode bud. Her er der produkter i alle prislejer og i kvalitet der er svær at overgå. Uanset om du er motionist eller ambitiøs cykelrytter vil du kunne finde noget du kan bruge.

Hvor køber man cykeltøj?

Hvor kan man købe cykeltøj?

Du kan købe cykeltøj hos Cykelexperten.dk. Her har vi masser af stærke mærker, modeller og tilbud at vælge fra, så du kan finde lige netop det, du skal bruge. Vores sortiment rummer tøj fra populære mærker som Assos, Alé og GripGrab, så du er garanteret høj kvalitet uanset hvad du skal bruge. Hos Cykelexperten.dk kan du handle både i vores fysiske butik og via vores webshop.

I vores Megastore i Vanløse har vi altid masser af lækkert tøj på lager, så du kan både se og prøve de forskellige produkter. Du kan få hjælp af vores dygtige ekspedienter alle ugens dage. Vi stor ekspertise inden for cykeltøj og tilbehør, og kan hjælpe dig med at finde lige netop det, du skal bruge. Husk at du her på hjemmesiden kan se, helt præcist hvilke produkter der er på lager i vores butik.

I webshoppen har du adgang til det samlede sortiment af tøj. Her kan du både se lagerstatus for produkter på vores eget lager samt på fjernlager hos producenten. Du kan med fordel benytte vores sorteringsmuligheder for at se de produkter der er på lager, der matcher din størrelse, farveønsker, brand osv. så det bliver meget nemmere at overskue udvalget.

Hos Cykelexperten.dk kan du altid finde masser af stærke cykeltøj tilbud. Vi har ofte mulighed for at købe store partier ind, så du er garanteret de bedste tilbud og priser. Når de forskellige sæsoner starter og slutter, vil du også blive præsenteret for forskellige tilbuds kampagner. Du kan med fordel følge med på vores nyhedsbrev, hvor du altid får nyheder om de nyeste tilbud på tøj til cykling andre produkter.

Andre relevante artikler