6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Gravel cykeldæk

Oplev et stort udvalg af gravel dæk med forskellige typer dækmønstre, i massevis af dækbredder.

 Dæk til Cross og Gravel

Dækkene har utrolig meget at sige når man køre cross eller gravel cykel. Det er dem, der bestemmer hvor meget greb, komfort og fart du har i din cykel, og de kan have stor betydning for hvordan din oplevelse på cyklen er. Med et bredere dæk får du mere komfort og mere greb, men mister en smule fart. Omvendt får du masser af fart på et smallere dæk, men mister en smule komfort og greb, sammenlignet med de bredere alternativer. Derudover kan der være store forskelle i mønstret og knopperne på dæk til cross og gravel. Nogle knopper er kraftige, og benyttes til de allermest tekniske spor, mens nogle er mere flade, og kan bruges på gode grusstier og i tørvejr. Sammen med dækbredden kan man kombinere et væld af knopmønstre så udvalget af cross og gravel dæk er enormt stort.

På cross cykler kører man normalt med smallere dæk, men med meget mønster, så man både kan få god fart på, og stå fast når underlaget er ujævnt. I cross handler det nemlig om at køre så hurtigt som overhovedet muligt i forholdsvist kort tid ad gangen. Når man snakker dæk til gravelbikes er det mere almindeligt med mere bredde. Bredden giver komfort og sikrer et godt greb på grusstier og på spor. På gravelbikes er formålet nemlig bredere - cyklerne bruges både til motion, transport og cykelferier, så behovet for dæk kan variere meget fra person til person. Gravel og cross dæk er altså groft sagt i samme kategori, men er samtidig adskilt af flere forskellige faktorer. 

Gravel og cross dæk kan fås i et væld af forskellige udgaver og modeller. Det kan være svært at vurdere præcis hvilken model der er den rigtige for dig og din cykel. Du kan dog tage udgangspunkt i de dæk der allerede sidder monteret på din cykel. Hvis du eksempelvis er godt tilfreds med farten, men savner noget komfort, kan du overveje at vælge et lidt bredere dæk. Og hvis du omvendt synes at greb-niveauet er super, men at farten er for lav, kan du overveje et smallere dæk med mere mønster. Udvalget er stort, og hos Cykelexperten.dk fører vi kun gravel og cross dæk fra store producenter som Pirelli, Schwalbe og Panaracer, så du er garanteret høj kvalitet uanset hvad du vælger.

Her på siden kan du finde et solidt udvalg af dæk til gravel og cross. Du kan også opleve udvalget i vores Megastore i Vanløse, hvor vores dygtige personale står klar alle ugens dage med en hjælpende hånd. På vores værksted kan du også altid få et tilbud på udskiftning af dækkene på din cross eller gravelbike. Vi hjælper altid med at finde det dæk der bedst matcher dine behov.