6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Co2 Pumper og patroner


Vil du gøre din cykeltur lettere og undgå at spilde unødvendig tid, når din cykel skal pumpes? Så skal du overveje at bytte din traditionelle cykelpumpe ud med en co2 pumpe. Co2 pumpen fungerer via gaspatroner, som pumper cyklen op for dig. Fordelen er, at det blot tager et par sekunder at få cyklen pumpet, og du kan hurtigt være tilbage på landevejen. Herunder kan du finde vores store udvalg og blive klogere på, om co2 pumpen er noget for dig.

Hvilken co2 pumpe skal jeg vælge?

Der findes forskellige typer af co2 pumper, som passer til forskellige behov. Du kan enten vælge en ren co2 pumpe, som kun kan benyttes med patroner, eller du kan vælge en kombineret co2 pumpe, som både giver mulighed for at pumpe med patroner og som en traditionel pumpe. Med førstnævnte kan du vælge mellem en lille pumpe, som egentlig bare er et hoved, du sætter på patronen, eller du kan få en større pumpe, hvor patronen er gemt inde i et hylster. Uanset hvilken du vælger, er det vigtigt, at pumpehovedet passer til den ventil, der er på dit cykeldæk.

Gaspatron til cykel

En co2 pumpe er ikke meget ved uden en gaspatron, som egentlig er det, der pumper cyklen for dig. Co2 patroner kommer i forskellige størrelser, som har indflydelse på hvor meget luft, patronen kan pumpe i dækket. Patronernes størrelse angives i gram, og jo flere gram, jo større en slange kan du pumpe op. Det er dog vigtigt, at gaspatronen nogenlunde passer til slangen, eftersom patronerne ikke kan gemmes til næste cykeltur, når de først er taget i brug.

Under hvert enkelt produkt her på siden kan du se hvilken slange, de forskellige patroner passer til.

Fordele ved co2 pumper

Den helt klare fordel ved co2 pumpen er, at den er ekstremt hurtig. Du sparer derfor tid på at pumpe din cykel op, og det kan være særligt fordelagtigt, hvis du for eksempel deltager i et cykelløb, eller cykler med andre, som skal vente på dig imens. Med en co2 pumpe kan du også nå et højere dæktryk end med en traditionel pumpe. Det kan samtidig gøres på kort tid uden at bruge mange kræfter. Det betyder, at du kan bruge din tid og energi på cyklen i stedet.

Derudover er mange co2 pumper noget mindre end de traditionelle pumper, og den kan derfor være nemmere at have med på cykelturen.

Ulemper ved co2 pumper

Co2 pumpen skal bruge gaspatroner, og når en patron er brugt, kan den ikke genfyldes. Det betyder også, at du skal huske at købe patroner og tage dem med på turen, og det tager hurtigt lidt plads og vægt i cykeltasken. Hvis du en dag glemmer patroner, kan du ikke pumpe din cykel, medmindre du har en kombineret co2 pumpe.

Modsat den traditionelle pumpe er det med co2 pumpen meget vigtigt, at du får den sat rigtigt fast på ventilen. Fordelen ved en co2 pumpe er som nævnt, at den lynhurtigt pumper cyklen op, men hvis du ikke får sat den ordentligt på, ender co2’en lynhurtigt uden for dækket. Det er både en ulempe, fordi du ikke får pumpet din cykel op og har spildt en patron, men også på grund af unødvendig co2 forurening. Det er derfor vigtigt, at du er ekstra opmærksom, når du bruger en co2 pumpe.

Hvem har brug for en co2 pumpe?

En co2 pumpe kan være relevant, hvis du gerne vil kunne pumpe din cykel hurtigt og effektivt. Derfor bliver co2 pumpen oftest brugt i sportssituationer, hvor det gør en forskel, hvor hurtigt du kan pumpe din cykel op. I et cykelløb betyder det nemlig meget, om du skal bruge et par minutter eller et par sekunder på at pumpe din cykel.

Du kan også sagtens bruge en co2 pumpe, selvom du for eksempel blot cykler til og fra arbejde, men her giver det måske ekstra god mening at overveje ulemperne, før du investerer i sådan en. Et alternativ kan være de førnævnte kombinerede pumper, som både indeholder en co2 pumpe og en traditionel pumpe.

Vil du vide mere om co2 pumper?

Er du stadig i tvivl, om co2 pumpen er det rigtige valg til dig, så tag endelig fat i os her eller kom forbi vores butik – så hjælper vi dig godt videre.