Hvad er tubeless?
Er du stadig lidt i tvivl om hvad "det der tubeless" er for noget?
- Så er du landet i den helt rigtige guide.
Vil du bare gerne direkte til vores Tubeless udvalg?
Værse'go 👉 Tubeless varer

At køre slangeløs, er en ting der deler "feltet" i to. Især på landevejscyklen.
Bedst kendt fra MTB-verdenen, har hele tubeless-universet siden slut 2010'erne, været i en kolossal udvikling.
Og den udvikling giver jo meget god mening, for altså...
Hvem vil ikke gerne mindske risikoen for punkteringer, lapninger og slangeskift, i tide og utide?
Uanset om du køre på racercykel, mountainbike eller gravel (jeg vil gerne 🙋♂️).
I dag er Tubeless blevet meget lettere tilgængeligt, meget nemmere at bruge/installere og meget mere pålideligt.
Derfor har jeg skrevet denne her guide - så du kan få en introduktion til tubeless + få svar (forhåbentlig) på nogle af de spørgsmål der kan være omkring emnet.
Jeg er klar - hvis du er klar? 😉 Lad os dykke ned i Tubeless-verdenen!
Hvad er tubeless?
Tubeless er et dæk system til cykler der, som navnet antyder, er en opsætning af cykeldæk uden slange.
Den klassiske kombination, vi alle sammen kender, er: Dæk og slange.
Her er det cykeldækkets fornemmeste opgave, at holde sten, flint og andet skidt væk fra slangen, så det ikke punktere.
Og skulle du punktere, kender vi alle proceduren -
Af med hjulet. Frem med dækjern. Forsøge at tage dækket af. Ødelægge dine fingre. Endelig få dækket af. Smide en ny slange i. Få sat dækket på (imens du ødelægger dine fingre lidt mere). Fastspænde hjulet igen. Pumpe dækket op. Voila... og pyha! 🫠
Hele det ståhej vil man gerne undgå. Vil man ik'?
Det er her tubeless kommer ind i billedet -
Et godt og rigtigt opsat tubeless-setup, sørger nemlig for at de mindre huller der kan opstå i et cykeldæk, vil blive lappet af sig selv når du er på farten.
For at forstå hvad tubeless helt konkret er, skal vi først se på hvad du skal bruge for at lave et komplet tubeless-setup.
Du skal bruge følgende for at køre tubeless:
- Tubeless ready hjul
- Tubeless ready dæk
- Fælgtape
- Tubeless ventiler
- Tubeless væske/sealant
Jeg lover vi kommer til at gå i dybden med hver enkelt punkt, men allerførst, er det vigtigste at give dig forståelsen af hvordan tubeless fungerer.
Modsat 'dæk-slange-kombien', hvor det er dækket der beskyttet slangen - er det et i tubeless-setup, tubeless væsken der beskytter dækket (jeg lover vi går mere i dybden længere nede).
Tubeless væskens funktion er at lappe alle de huller det kan lappe, imens du cykler. Helt af selv, uden at du bemærker det.
Og det dét, der er den helt store forskel på tubeless og en klassisk dæk-slange-opsætning!
Det ser måske ud af meget, at lave et tubeless-setup - modsat 'bare at smide en slange i et dæk', men omvendt...
Vil (eller burde) det at køre tubeless, også spare dig for alt bøvlet med en punktering ude på din cykeltur (medmindre det er en kæmpe flænge, hvor hullet er ligesom et åbent sår, helt ind til en knogle 🦴 men det ser vi også nærmere på længere nede i guiden).
Hvis du gerne vil rulle med tubeless, har jeg et nyt yndlingsord til dig: "Tubeless Ready".
Tubeless ready-betegnelsen er din indikator for, at det udstyr du kigger på, kan anvendes i et tubeless-setup. F.eks. når du kigger på nye cykeldæk el. et hjulsæt.
Hvordan du bliver 100% klar til at køre tubeless, og hvad det forskellige udstyr er og kan - skal vi dykke mere ned i næste afsnit.
Hvordan bliver du klar til tubeless?
Der findes 2 typer ryttere: Dem der KUN vil køre tubeless og dem der KUN vil køre med dæk og slange.
Men heldigvis, så er det på de fleste nye cykler med med dæk og slange, ofte blevet let at konventere om til tubeless - da de kommer med tubeless ready komponenter, som f.eks. fælge med monteret fælgtape.
Har du en cykel, du ønsker at skifte over til et tubeless-setup?
Så lad os kigge på hvad du skal bruge, for at komme i mål med det.
Fælg og fælgtape til tubeless

Mange moderne cykler bliver lavet med tubeless-ready hjul monteret fra start.
Det er nemlig særligt hjulene, eller fælgende, der er afgørende for om du kan køre med en slangeløs opsætning eller ej.
Tubeless ready fælge er bygget til at tætne mere i en kombination med dækket, så væsken ikke løber ud i bunden eller i siderne.
TIP: Det står ofte klart angivet på de fleste fælge, om de er tubeless-ready.
En anden primær faktor for at kunne køre tubeless, er faktisk fælgtapen eller 'rim tape'.
Fælgtape ligger i bunden af fælgen og holder væsken fra at løbe ud ved egerne.
Det særligt tætte fælgbånd kan også monteres i mange almindelige fælge, så du kan køre med tubeless, selvom din cykel egentlig ikke er opsat til det.
Denne proces er dog ikke altid helt ligetil og vi anbefaler du går til et værksted, hvis du vil høre om dine muligheder for tubeless på din cykel.
Tubeless cykeldæk
Udover fælge med fælgbånd, er en 3. essentiel ting for at køre tubeless: Tubeless dæk (eller tubeless ready dæk).
For har du ikke cykeldæk der tubeless ready, jamen...
Så vil din tubeless væske bare kunne flyde ud, og så ryger hele idéen om at køre tubeless, bare en smule 😅 Hvilket vi jo ikke gider!
Når du begynder at lede efter nye tubeless dæk, skal du derfor holde godt øje med de her 3 bogstaver: TLR.
TLR står nemlig for "Tubeless Ready".
Og når du leder efter cykeldæk der skal være tubeless kompatible, er det især TLR forkortelsen der bliver brugt. Hos alle producenter, mere eller mindre.
Så, vælger du et cykeldæk hvor TLR fremgår i enten beskrivelsen, på indpakningen eller på sidekanten af selve dækket - så er du garanteret, at det kan opsættes til 100% tubeless.
Udover at kigge efter TLR, skal du faktisk bare gøre hvad du plejer, når du leder efter nye cykeldæk -
- Vælg et dæk
- Kig efter TLR-versionen
- Vælg en størrelse/bredde
... så burde du faktisk være 'go-to-go'!
Og bare rolig - i dag laver alle de store dækproducenter også tubeless ready cykeldæk. Så du kan altså fortsat komme ud og rulle på dit yndlings GP5000 eller P ZERO dæk, nu bare sat op som tubeless.
P.S. En ekstra lille fordel ved TLR cykeldæk er også...
At de selvfølgelig kan bruges tubeless, men ofte også kan bruges med en klassisk slange - hvilket betyder at du ikke skal ud og købe nye dæk, hvis du ønsker at skifte væk fra tubeless (vær dog OBS på om dine hjul tillader at anvende cykelslange).
P.P.S. En anden lille fordel ved at køre Tubeless er dækbredde og dæktryk.
Tubeless Ready hjulsæt og dæk tillader ofte ikke meget mere end 6/6.5 bar i dæktryk, ligesom dækbredden ofte starter ved 28 mm, som den nye normal.
Og bare rolig, det er bevist at rullemodstanden med de bar og dækbredde er lige så lav, hvis ikke lavere, end de klassiske 25 mm cykeldæk med slange og 9 bar i 😉
Udover at rullemodstanden bliver forbedret, gør din komfort på cyklen også.
Det lavere dæktryk + bredere dæk sørger for, at diverse stød bliver absorberet bedre, hvilket skåner dine hænder, arme og bagdel. Kæmpe plus!


Vittoria Road Corsa Pro Control Tubeless Ready 700x26/28/30/32/34 - Brun
849 kr.
849 kr.
Specialized Trigger Pro 2Bliss Ready 700x33c-38c - Gravel Dæk
240 kr.
Tubeless ventiler

Hvis du vil køre tubeless, er en lille, men uhyre vigtig ting, også at have de rigtige ventiler.
Tubeless ventiler er nemlig designet til (ligesom alt andet der rimer på tubeless) at holde sig tæt, så tubeless væsken ikke kan flyde ud.
De fleste nye tubeless ready hjul, kommer typisk med installeret ventiler - ligesom med fælgtapen.
Er der ikke monteret tubeless ventiler på dine fælge, kan de også købes løst.
Husk dog, hvis du selv skal købe ventiler, at du vælger den korrekte længde. Har du f.eks. højprofils fælge, skal du vælge en ventillængde der matcher - så du stadig har mulighed for at pumpe luft i dækkene.
Tubeless ventiler kommer kun som racerventiler - også kaldet presta ventiler.
Tubeless væske

Det sidste, og måske vigtigste, til at få dit tubeless-setup til at spille er:
Tubeless væske/sealant.
Væsken er nemlig det komponent der får hele tubeless-systemet til at virke.
Det har en tyk og klistret konsistens, som størkner når den kommer i kontakt med ilt.
Og lige præcis den proces - at væsken størkner ved kontakt med ilt - er det der er hele essensen ved et tubeless-setup.
For det gør nemlig, at når du er ude på din cykel og får et hul eller en mindre flænge i dit dæk - så lapper dækket sig selv, takket være tubeless væsken der flyder ud i hullet og størkner. Smart!
Du vil opleve at der findes mange forskellige udgaver af tubeless væske, fra mange forskellige producenter.
Fælles for dem alle sammen er, at funktionen er den samme. Også selvom opskriften kan variere en smule fra mærke til mærke.
Tubeless væske kan fås i mange forskellige størrelser/mængder.
Nogle er små og indeholder nok til én opfyldning. Andre er en del større og kan indeholde nok væske til at holde dig kørende i et år eller to.
Når du skal fylde dit dæk op første gang - skal du bruge en god portion væske i hvert dæk. Derfor anbefaler vi, at du hellere fylder lidt for meget end lidt for lidt i dækket.
Hvis du køber væske i 'portionsstørrelser' er det let at vurdere hvornår dit dæk er fyldt.
TIP: Hvis din cykel i forvejen er fyldt med væske, og du vil fylde ekstra på, anbefaler vi at du benytter den samme væske.
Der er ikke umiddelbart noget galt i at blande to produkter, men så er du i hvert fald sikker på at opnå samme resultat.
Kom godt i gang med komplette tubeless kits
Virker det stadig liiidt for uoverskueligt at komme i gang med hele tubeless-ståhejet? Så se med her!
Det bliver nemlig ikke nemmere, end med de her tubeless kits. Komplette pakker, med alt du skal bruge for at komme i gang med dit tubeless-eventyr.
Tjek udvalget ud her 👇
Hvor længe holder tubeless?
Tubeless er især fedt, fordi du ikke skal bekymre dig særligt meget om det.
På mange måder holder cyklen jo sig selv kørende med tubeless i dækkene, uden bekymringer om punkteringer fra småsten, flint og andet skidt.
Dog kræver dine tubeless hjul fra tid til anden, en smule vedligehold, hvor du særligt skal være opmærksom på:
- Dine dæk
- Tubeless væsken
Dækkene bliver slidt ligesom alle andre.
Det er derfor vigtigt at du er opmærksom på standen af dine dæk, så systemet kan fungere efter hensigten, og så du kan køre sikkert og hurtigt på din cykel.
Tjek løbende efter huller eller sprækker i dine dæk, selvom de bliver lappet af væsken, kan du hurtigt se om dit dæk er overfyldt med små huller.
Vær også opmærksom på det generelle slid. Dæk bliver med tiden kørt flade fordi de simpelthen bliver slidt. Særligt baghjulet er udsat for hård belastning og kræver derfor opmærksomhed og løbende udskiftning.
Det er ikke unormalt at skifte dæk en gang om året, hvis man kører hyppigt på sin cykel.
Tubeless væsken skal ligeledes fyldes på løbende, da den fordamper lige så stille.
Som regel fyldes ny væske på hver 2-3 måned, afhængig af vejret og kørslen.
Der findes måleapparater du kan bruge gennem ventilen, til at tjekke hvor meget væske der er tilbage.
Til jævnlig påfyldning af væske, kan du med fordel købe væsken i portionsstørrelser, så du ikke behøver afmontere dækket hver gang, men i stedet bare kan fylde på gennem ventilen.
Sådan laver du dine hjul tubeless
Det er forholdsvist nemt at lave sine hjul tubeless, så længe dine fælge er egnet og klargjort fra start.
Sørg altid for at dine hjul er tubeless kompatible inden du går i gang. Spørg altid en fagperson eller et værksted, hvis du er i tvivl.
Vil du selv gi' dig i kast med at lave et tubeless-setup?
Det skal du bruge er:
- Tubeless-ready hjulsæt
- Tubeless-ready dæk
- Dækjern
- En effektiv pumpe - allerhelst kompressor eller Co2-pumpe (en klassisk gulvpumpe kan også bruges)
- Tubeless ventiler
- Tubeless væske
Fremgangsmåde
- Afmonter hjulene fra din cykel
- Tøm hjulene for luft og fjern slangerne
- Monter tubeless ventilerne i hver fælg. Sørg for at de er spændt godt efter, så der ikke lækker væske senere
- Monter dækket halvt, så det sidder helt fast på den ene side og er åben på den anden. Fyld tubeless væske i den åbne del af dækket efter behov. Herefter sættes dækket helt på, så væsken ikke kan løbe ud
- Påfyld luft. Jo mere luft du kan få i dækket ad gangen, jo bedre. Der skal et godt tryk til at få dækket til at holde på luften indledningsvis, hvorfor en Co2-patron eller kompressor er bedst
- Når der er nok luft i, vil du ku' se og mærke at dækket falder på plads i fælgen. Det giver højst sandsynligt et par høje knald. Når dækket har sat sig korrekt, kan du pumpe til det ønskede tryk med en manuel pumpe.
- Giv hjulene et spin og ryst dem godt igennem for at sprede væsken omkring i dækkene. Nu er du klar til at køre tubeless
Det kan være en god hjælp at finde en Youtube-video, der kan hjælpe dig på vej, hvis det er første gang du prøver kræfter med tubeless.
Her er masser af god info og gode visualiseringer at finde, så operationen bliver endnu lettere.
Har du ikke mod på selv at lave dine hjul til tubeless, er der ingen fare. Kontakt blot dit favorit værksted, og så er jeg sikker på at de gerne vil gøre dig "slangeløs" 😉
Hvis vi kan hjælpe dig, kan du booke tid med det samme her - online værkstedsbooking
Lapning af tubeless dæk

Selvom det er pointen at du ikke punkterer med tubeless, kan du alligevel være uheldig.
F.eks. hvis hullet eller flængen er så stor, at væsken ikke kan lappe hullet.
Eller, hvis der ikke er blevet fyldt nok væske i hjulet fra start, så selv de mindre huller ikke blive lappes. Øv!
Men, heldigvis så betyder det ikke, at det ikke kan fixes.
Som udgangspunkt er det altid en god idé at medbringe en almindelig cykelslange i baglommen (evt. de slanger der tidligere sad i dine dæk, hvis de kom med slanger).
Du kan nemlig godt smide en klassisk slange i et tubeless ready dæk, så længe tubeless ventilen fjernes fra fælgen.
Slangen vil helt klart være det sikre valg, hvis du f.eks. skal ud på en længere tur, og gerne vil være dækket ind til 'worst-case-scenario'.
Derudover findes der også deciderede tubeless plugs, orme, lapper eller hvad man foretrækker at kalde dem.
Disse plugs kommer oftest som samlet kits, hvor du har alt det du skal bruge, samlet i én pakke.
Tubeless plugs ligner små orme, der både er klistrede og ujævne. De her "orme" stoppes kort fortalt i hullet i dækket, og skæres herefter til.
Den klistrede konsistens hjælper med at sikre hullet, og sørger for at væsken kan stoppe til.
I lappekittet finder du ofte det der ligner et lille 'spyd', som du skal bruge for at påføre lappen. Derudover er der et knivværktøj til at skære den overskydende mængde af.
Lapperne er effektive og kan fås til både racercykler og mountainbikes.
Du skal dog være opmærksom på, at de ikke skal fungere som sådan er en længerevarende løsning, men i højere grad handler om at du kan køre din tur eller dit løb færdigt med luft i dækket.
Tubeless plugs skaber en ujævn overflade i dækket, og kan være irriterende at køre med. Derfor er der i højere grad tale om en nødløsning du kan medbringe på din tur.
Få hjælp til tubeless hos Cykelexperten.dk
Her hos Cykelexperten.dk er vi stolte af kunne tilbyde dig alt hvad du skal bruge, for at komme i gang med tubeless.
Vi fører de bedste produkter fra de bedste producenter, så du er garanteret høj kvalitet, uanset hvad du har brug for.
Og det betyder at du kan finde både dæk, fælgbånd, hjulsæt, væske og værktøj til både landevej, skov og grusstier, så du kan blive godt kørende.
Har du spørgsmål, eller bare brug for et god råd?
Så hjælper vi gerne, så du kan finde ud af hvad du skal bruge for at lave din cykel til tubeless, eller vedligeholde dit eksisterende setup.
På vores værksted kan vi også hjælpe dig med at konvertere din cykel til tubeless.
Her står vores mange dygtige mekanikere klar hver dag, til at sikre dig den bedste løsning, så du ikke skal bekymre dig om montering, justering og reparation.
Har du mod på Tubeless nu? 😉
Se meget mere på knappen lige herunder 👇
Rigtig god dag 👋