
Hvilken cykellås skal jeg vælge?

Der er masser af cykellåse at vælge fra, men hvilken er den rigtige til dig og din cykel? Nogle låse er forsikringsgodkendte, andre er ikke, nogle er kæder, andre er fastmonterede - og det store udvalg kan gøre det svært at overskue hvilke låse der rent faktisk giver mening for den enkelte bruger. I denne guide forsøger vi at give dig et overblik over de forskellige typer cykellåse, så du kan finde den helt rigtige for dig.
Cykellåse - kort fortalt:
- Forsikringsgodkendt cykellås - ikke alle låse er godkendte
- Fastmonteret cykellås - en simpel lås med lav vedligeholdelse
- Kædelås - god på egen hånd og som supplement til en fastmonteret lås
- Foldelås - høj sikkerhed og kompakt opbevaring
Forsikringsgodkendt cykellås

Det er langt fra alle cykellåse der er forsikringsgodkendte, og det bør du være opmærksom på inden du vælger et produkt. Det er danske Varefakta der kontrollerer de enkelte låse og udsteder de godkendelser der henvises til af forsikringsselskaberne. Her på siden fremgår det tydeligt om de enkelte cykellåse er godkendte eller ej.
Hvordan ser en forsikringsgodkendt lås ud?
En forsikringsgodkendt cykellås kan indtage mange former, og findes både som fastmonteret lås, kædelås, foldelås og bøjlelås fra et væld af forskellige mærker. Derfor har du altid mulighed for at tilkøbe en godkendt lås, uanset de monteringsmuligheder din cykel tilbyder dig. Kig eventuelt efter Varefakta symbolet.
Abus Foldelås 6405 Bordo (SH Beslag +Batterilås) RT PLUS 85cm - Sort
909 kr.
1.299 kr.
Abus Proshield 5950 + Chain + Bag - 85cm
531 kr.
709 kr.
Fastmonteret cykellås
En fastmonteret cykellås sidder, som navnet antyder, monteret fast på cyklen. Almindeligvis har en cykel to gevind siddende på undersiden af baggaflen, hvori en lås kan påskrues, hvis ikke, monteres låsen samme sted, men med kraftige tilhørende plastikstrips, eksempelvis på racercykler og mountainbikes.
Den nemme løsning
Fordelen ved en fastmonteret cykellås er at låsen bare sidder der. Du skal ikke tænke på at tage den af og på, og behovet for vedligehold er minimalt. Langt de fleste citybikes og hverdagscykler kan monteres med fastmonteret cykellås, en række modeller kommer desuden med lås fra start.
Kædelås til cyklen

Kædelåse er blandt de mest populære låsetyper, da de kan medbringes og giver mulighed for at fæstne cyklen til de omgivelserne omkring. Kædelåsen benyttes ofte til at sikre både stel og hjul til eksempelvis lygtepæle, cykelstativer og andet godt. På cykler som racercykler og mountainbikes, hvor man ikke altid får fastmonteret en lås, er kædelåsen særligt populær, da den blot medbringes i tasken. Hvis cyklen en dag benyttes til motion, slipper man så for den ekstra vægt og besværet med at medbringe den.
Kun et lille udvalg af kædelåse er forsikringsgodkendte, og ofte kendetegnet af en markant tyngde og længde. I sortimentet finder du dog massevis af mindre kædelåse, der populært benyttes i sammenhæng med en fastmonteret lås. Med en mindre kædelås har du stadig mulighed for at fæstne din cykel til omgivelserne, og dermed skræmme de værste cykeltyve væk.
Kædelåse fås også som forlængerkæder, der kan benyttes i samspil med en række fastmonterede lås fra eksempelvis Abus og AXA. Kæden danner en løkke og fastsættes derefter i selve låsen. De to låse åbnes altså med samme nøgle. Denne løsning er særligt smart, hvis du vil slippe for at tænke på ekstra nøgler, koder osv. Kig evt. på modeller som Abus Shield, Abus Protectus og AXA Defender.
Hos Cykelexperten.dk anbefaler vi altid en kædelås som supplement til den fastmonterede.
Kryptonite Kædelås Evolution Series 4 1090 - 90cm
713 kr.
839 kr.
Kryptonite Kædelås Evolution Series 4 1016 - 160cm
1.099 kr.
1.099 kr.
Kryptonite Kædelås New York 1515 "Fahgettaboudit" - 120cm
2.124 kr.
2.499 kr.
Foldelås til cyklen

En foldelås har som sådan samme funktion som en kædelås, den kan bare foldes sammen, og opbevares på cyklen i den tilhørende holder. Foldelåse er blandt de kraftigste man kan få, og flere af dem er da også forsikringsgodkendte. Det er primært Abus der gør sig i produktionen af foldelåse, og med et væld af modeller i forskellige prislejer er der noget for enhver smag.
Abus Bordo foldelås
Den populære Abus Bordo-serie er de førende modeller på markedet, og sikrer dig høj sikkerhed og et simpelt men effektivt design. Foldelåse opbevares i de tilhørende holdere, der kan monteres nærmest overalt på stellet, men almindeligvis i cyklens beslag til drikkedunksholdere. Når låsen skal bruges, åbner du blot holdere, og folder leddene ud.
Blandt Abus’ foldelåse finder du også en række speciallåse med eksempelvis kodelås eller alarmsystem. Den populære Bordo Alarm giver frigiver en høj alarm lyd, når den udsættes for uregelmæssige rystelser - så bliver det altså ikke meget mere sikkert!
Abus Foldelås 6000K Bordo BIG X-PLUS TwinSet (SH Beslag) 120cm - Sort
2.199 kr.
2.199 kr.
Abus Foldelås 5700C Bordo uGrip Combo (SH Beslag) 80cm - Blå
384 kr.
549 kr.
Abus Bordo 6015+Bosch RT EL-Cykel Batterilås til bagagebærer
999 kr.
999 kr.
Abus Foldelås 6015 Bordo BIG (SH Beslag +Batterilås) DT PLUS 120cm - Sort
839 kr.
1.199 kr.
Abus Foldelås 6405 Bordo (SH Beslag +Batterilås) DT2 PLUS 85cm - Sort
1.299 kr.
1.299 kr.
Find den rigtige cykellås hos Cykelexperten.dk
Hos Cykelexperten.dk er vi altid klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige cykellås. Vi har et kæmpe udvalg både online og i Megastore af fastmonterede låse, kædelåse, foldelåse og andre løsninger, så du altid har et væld af produkter lige ved hånden. Det kan være svært at vurdere hvilken løsning der er den rette for dig, og hvilke låse der passer på hvilke cykler. Derfor sidder vi klar på både telefon og mail alle ugens dage, så du kan finde ud af hvilken cykellås du skal vælge. Besøg os også gerne i Megastore i Vanløse hvor vores dygtige ekspedienter altid står klar med en hjælpende hånd.