6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Hjulsæt


Hjulene er et rigtig godt sted at starte, når du skal opgradere din cykel. Uanset om du skal have nye hjul, fordi de gamle er slidte, eller fordi du gerne vil optimere din kørsel, kan der være mange fordele at hente, blandt andet en lavere vægt, mere aerodynamik, lavere rullemodstand og generelt en bedre køreoplevelse og større sikkerhed. På denne side finder du et bredt udvalg af hjulsæt, der egner sig til kørsel i al terræn – lige fra bjergkørsel til landevejen.

Hvilket hjulsæt skal jeg vælge?

Hjulene er noget af det vigtigste udstyr på en cykel, og det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle tanker om dine specifikke behov, når du skal vælge hjulsæt til din cykel. Hvor cykler du oftest? Hvad er din kørestil? Og hvor vil du gerne forbedre dig? Hvilket hjulsæt du skal vælge, afhænger i høj grad af dine svar på disse spørgsmål. Bliv klogere på de forskellige typer hjulsæt her.

Racercykel hjulsæt

På en racercykel er fart vigtigt, og hjulsættet til en racer er kendetegnet ved at være smallere og lettere end standardhjul. På den måde får du nemlig mindre vægt på din racer og udsætter den for mindre vejkontakt, og det er i sidste ende det, der gør, at du får mere fart på cykelturen.

Når vi snakker nye hjul, kan man enten prioritere aerodynamik eller vægtoptimering højest. Hvad, man skal vælge, kommer blandt andet på, hvilket terræn man oftest cykler i, og hvad ens personlige mål er. Når man taler aerodynamik, veksles der mellem, om hjulene skal have høj eller lav profil, imens man ved vægtoptimering kigger på, om hjulet skal være lavet af carbon eller aluminium.

Carbon hjulsæt

Har du brug for mindre vægt og høj styrke, skal du kigge nærmere på vores letvægts carbon hjulsæt. At skifte hjulsæt er nemlig både den nemmeste og vigtigste måde at få vægten ned på en racercykel. Eftersom hjulene er i bevægelse, vil en mindre hjulvægt have en meget større effekt end en vægtændring på f.eks. stellet eller andre af cyklens statiske dele.

Det er især en fordel med en let cykel, hvis du kører i bakker og bjergterræn. Med carbon hjul skal du dog være opmærksom på dine bremseklodser, eftersom carbon er mere følsomt end aluminium, og derfor er det en god ide at vælge bremseklodser, der er specialfremstillede til carbon hjul. Samtidig skal du huske at holde dine bremseklodser rene. Det sikrer både holdbarhed og sikkerhed.

Højprofil eller lavprofil

Profilen på hjulet har direkte indvirkning på hjulets aerodynamik. Profilens størrelse betegner, hvor høj fælgen på hjulet er, og jo højere profil, jo større aerodynamik. En højere profil vejer dog en smule mere og har også indvirkning på hjulets styregenskaber. Derfor siger man også, at jo højere profilen er, jo sværere vil det være at holde kursen og styre cyklen i kraftig vind.

Man kan som udgangspunkt sige, at de høje profiler – blandt andet på grund af den højere vægt - hovedsageligt er til kørsel i fladt terræn såsom på landevejen. I det flade terræn vil man nemlig opleve større fordele ved forbedringen af aerodynamikken, og den smule øgede vægt vil ikke påvirke kørslen. De lave profiler vil derimod være hensigtsmæssige at bruge til bakke- og bjergkørsel på grund af deres lettere vægt.

Vil du vide mere?

Som du nu har fundet ud af, er der mange ting, du skal tage højde for, når du skal købe et nyt hjulsæt. Det kan virke forvirrende – særligt, hvis det er første gang, du skal opgradere din cykel med et nyt hjulsæt. Hvis du vil vide mere eller blive klogere på, hvad du skal prioritere på din cykeltur, så tøv ikke med at kontakte os, eller besøg os i vores butik. Så finder vi den helt rigtige løsning til dig.

Alternativt kan du læse vores store guide om hjulsæt.