6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Hardtail mountainbikes


Hvis du leder efter en hardtail mountainbike, er du kommet til det rette sted. Er du i tvivl om hvilke hardtail MTB, som passer til dit behov, så vil vi meget gerne hjælpe dig. Kontakt os eller kig forbi vores megastore i Vanløse.

 Hardtail MTB

En hardtail mountainbike er som navnet antyder en mtb uden affjedring bagtil. Hardtail er den mest udbredte form for mountainbike da cykeltypen kan fås i nærmest alle prislag, og giver folk muligheden for at komme i skoven uden at det bliver alt for teknisk. Hardtail benyttes på de mindre tekniske spor, som dem du finder i Danmarks skove. Med et væld af forskellige udstyrsniveauer er der noget for enhver smag og til ethvert behov.

Hardtail-mountainbikes er i dag at finde med enten 27.5" eller 29" hjul. 27.5" tommer er den mindst udbredte og er primært forbeholdt små størrelser, kvindemodeller eller juniorcykler. De mindre hjul giver en smule bedre manøvreringsmuligheder på de tekniske stykker, men triller ligeledes en smule ringere. 29" er i dag de klart mest udbredte og er at finde på langt de fleste mountainbikes. De store hjul ruller markant hurtigere, og håndterer bedre et ujævnt underlag med f.eks. rødder eller sten. Hvis du er i tvivl om hjulstørrelsen, kan det være en idé at prøve én af hver.

Alle mountainbikes er udstyret med en affjedret forgaffel, og ligesom det er tilfældet med geargruppen er denne at finde i et væld af forskellige kvalitetsniveauer. Nogle forgafler er affjedret via en integreret fjeder - dette vil oftest være den billigere løsning, mens andre er affjedret med lufttryk. Lufttryk er til motions- og konkurrencebrug den mest populære løsning, da affjedringen kan justeres præcist efter brugerens vægt, og over tid holder bedre.

Vi har altid masser af hardtail mountainbikes stående klar til prøvetur i Megastore i Vanløse. Du er velkommen alle ugens dage til at lægge vejen forbi, og prøve nogle af de forskellige cykeltyper. Vores dygtige ekspedienter står altid klar med en hjælpende hånd, og kan rådgive dig til at finde den cykel der matcher lige netop dine behov.
Ny til MTB? Så læs vores store mountainbike guide til nybegynderen.