6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot
Forside
|
MTB cykelskærme
Mange bruger deres mountainbike flere forskellige steder, og i mange tilfælde kan det være en fordel med et godt sæt MTB cykelskærme. Skærmene sikrer at du ikke bliver unødvendigt beskidt og våd, hvis du f.eks. bruger cyklen til og fra arbejde. Her på siden kan du finde vores samlede udvalg af skærme til MTB. Mange af modellerne er aftagelige, og kan derfor hurtigt på- og afmonteres.
Brand
Lagerstatus
Tilbud
Varetype
Pris
21 produkter i kategorien
Skærme til mountainbike
Det er meget forskellige om folk bruger MTB cykelskærme til deres mountainbike eller ej. Hvis du udelukkende bruger cyklen på sporene i skoven, er skærme et atypisk valg. På sporene bliver du beskidt alligevel, og her kan skærmene i virkeligheden bare være til besvær på det ujævne underlag og udfordrende terræn. Hvis du bruger din mountainbike på grusstier eller som transportmiddel, kan det dog være en glimrende idé med et godt sæt MTB cykelskærme. Skærmene hjælper dig med at holde dig tør og ren på din tur, så f.eks. skidt og vand fra vej og cykelsti, ikke slynges op fra for- og baghjul. De fleste har sikkert prøvet at køre en tur uden skærm på, og mærket hvordan vand og skidt bliver skudt op fra baghjulet og hele vejen op ad ryggen. Det er netop dét du kan undgå med et godt sæt cykelskærme til din mountainbike.
Cykelskærme til MTB kan fås i flere forskellige udgaver. Fælles er det dog for dem alle, at de kan tages af og på, på kort tid. Både for- og bagskærm kan altså klikkes af og på, afhængig af hvad du har brug for på den pågældende tur. De fleste bagskærme sidder sikret med en strop, mens forskærmen klikkes på et beslag som monteres i cyklens forgaffel. Skærmene kan fås i flere forskellige størrelser, så det ikke har nogen betydning om du kører med 27,5" eller 29" hjul på din mountainbike. Det er producenten SKS der laver de fleste skærme til mountainbike. Her er du sikret høj kvalitet og et simpelt design, der ikke forringer looket på din cykel. Skærmene sidder sikkert sikret og dækker effektivt, så du undgår at blive beskidt.
Nogle foretrækker også at nøjes med helt små foldeskærme - normalt kaldet 'ass savers'. Disse skærme er små stykker plastik, der monteres lige under sadlen, i de 'rails' der løber derunder. De små skærme tager det værste skidt og snavs fra baghjulet, men dækker naturligvis ikke i samme grad som en rigtig MTB cykelskærm. Disse er dog populære løsninger, hvis man bare skal have noget til at tage det allerværste snavs, og ikke ønsker at montere en decideret skærm på sin cykel.
Med cykelskærme til mountainbike kan du undgå det værste skidt på ryg og i ansigtet. Dette er særligt en fordel hvis du bruger din mountainbike til transport eller på udflugter. Normalt skelner man mellem rigtige skærme og såkaldte 'ass savers' der dækker til en hvis grad og optager forskelligt med plads på cyklen. Her på siden finder du vores samlede udvalg af MTB cykelskærme. Har du spørgsmål til udvalget, eller brug for hjælp til at finde den helt rigtige model, kan du altid kontakte os på telefon eller mail. I vores Megastore i Vanløse har vi altid masser af skærme på lager. På vores værksted hjælper vi gerne med at montere.