Efterår, vinter og... elcykel?
Kan man godt køre ud i regnen med sin elcykel? Og hvad med batteriet når det er frostgrader?
Selvom vejrprognosen skulle sige regn og frost, behøver det ikke stoppe dig fra at hoppe op på elcyklen. Du kan sagtens anvende din elcykel i dårligt vejr, både efterår og vinter. Dog skal du være opmærksom på dit udstyr i frosten.
Derudover betyder våde og saltet veje, også mere slid på din cykel. Vedligeholdelse er derfor supervigtigt, for at du holder dig bedst muligt kørende!
Vedligeholdelse er ekstra vigtigt med en elcykel
Det er vigtigt at vaske sin cykel, især hvis der er salt på vejene. Find et tørt og frostfrit sted om vinteren, for at vaske din cykel. Skyl gerne cyklen med lidt lunkent vand, for at fjerne salt og andet snavs lettere. Nu kan du bare vaske og pleje, som du ellers vil gøre.
Husk dog at holde lidt tilbage med vandet over batteriet på din elcykel, og brug hellere en god klud. Ingen kemikalier! Se meget mere om cykelvask og smørelse, i vores guide til vedligeholdelse af cykel.
Efter en god vask, burde du også tjekke dæktrykket på din elcykels hjul. Det er nemlig ret vigtigt for din oplevelse på cyklen. Har du ikke et optimalt dæktryk, mister du nemlig rækkevidde. Se i vejledningen eller spørg derfor altid i butikken, hvilket dæktryk der anbefales.
Hvis du ellers skulle være i tvivl om vedligeholdelse af din elcykel, anbefaler vi altid at søge til en autoriseret mekaniker for et eftersyn. De kan både frostsikre og klargøre din elcykel, til alt slags vind og vejr!
Batteri, frost og rækkevidde
Om vinteren vil du opleve, at dit batteri vil miste effekt ved lave temperaturer. Det samme gælder for dit LCD-display, som findes på din elcykel. Men frygt ej, for det er helt normalt!
For at du kan passe bedst muligt på dit batteri, burde du altid oplade det ved stuetemperatur. Vent også gerne med opladningen, indtil selve batteriet har fået samme temperatur. Især om vinteren.
Derudover burde du også oplade dit batteri, efter hver gang du har været ude og køre. Jo flere gange, desto bedre. Vent derfor aldrig med at oplade, til før batteriet er helt fladt. Det forlænger din elcykels batteri levetid!
Da dit batteri vil miste lidt af sin effekt grundet kulden, betyder det også at du vil miste lidt af din rækkevidde. Hav derfor altid denne tanke med i baghovedet, inden du tager ud på din cykeltur. Det vil være så ærgerligt at gemme den store bakke til sidst på turen, for så at miste motorkraften halvvejs opad.
Parkér din elcykel tørt og sikkert
Prøv altid at parkere din elcykel tørt. Hvis ikke det er muligt i et cykelskur eller kælder, kan et halvtag også gå an. Ender det med at din elcykel skal stå ude i regnen eller sneen? Så er der hjælp at hente. Du kan nemlig finde regnslag til elcykler, for altid at være på den sikre side!
Hvis du skal være længere tid væk fra din elcykel, bør du også altid tage dit batteri med ind i varmen. På den måde udsætter du det ikke for unødvendig kulde, som kan påvirke dets effekt yderligere.
Cykel året rundt!
Har du en elcykel og ønsker du at bruge den året rundt - skal du bare give den gas!
Din elcykel kan sagtens tåle regn og frost. Du skal bare huske at passe ekstra godt på den. Vask den lidt oftere. Tag batteriet med dig ind i varmen og oplad det regelmæssigt. Og skulle du have spørgsmål eller andet til din elcykel, så søg til din nærmeste elcykel ekspert.
God tur ud i kulden!