6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Cykelruter i Danmark - inspiration til den perfekte cykeltur


Cykelruter i Danmark er heldigvis ikke nogen sjældenhed. Danmark er notorisk kendt i udlandet for sine fantastiske cykelforhold og cykelruter og mange turister valfarter hertil for at komme ud at cykle. 

Kombinationen af vores flade landskab og mange cykelstier gør det sikkert og nemt for alle som ønsker at cykle, både i storbyen og på landet. Hos Cykelexperten finder du et stort udvalg af både cykler og cykeludstyr, så du kan gøre din cykeltur så komfortabel, sikker og sjov som muligt.

På cykeltur i Danmark

Cykelruter i Danmark

En god lang cykeltur er en god og sjov måde at få motion på, samtidigt med at du får oplevet og set en masse ting. Det er også en meget klimavenlig måde at transportere sig fra a-b og bidrager til mindre støj i trafikken. Alt i alt er der rigtige mange gode grunde til at hoppe på cyklen, og finde de fede cykelruter i Danmark. 

Cykelruter København

København er en cykelby, og der findes utroligt mange gode cykelruter og cykelstier i vores hovedstad. Cykelruterne og cykelstierne er med til at bidrage til et godt udeklima, mindre larm og en sundere befolkning, og giver dig som cyklist en tryghed i trafikken. 

København er ikke større end at du faktisk kan opleve hele byen og sightseeing sights på cykel via de forskellige cykelruter og cykelstier. Kommunen har de seneste par år arbejdet på de såkaldte supercykelstier som er forskellige cykelruter i København og uden for byen, som har gjort det endnu federe at være cyklist i København. 

Se et kort over Københavnercykelruten der er 11,6 km langt og som forbinder det østlige Amager med Østerbro. Du kan også se en oversigt over de forskellige cykelruter til og fra København i nabobyerne, hvis du ønsker at komme lidt ud af byen. 

De grønne cykelruter i København

Hvis du ønsker at komme væk fra den larmende trafik i København og cykle mere i de rekreative områder med natur, bør du hoppe op på cyklen og tage en af de grønne cykelruter. Her kommer du forbi søer, parker, havnen, og du kan roligt sænke tempoet her, hvor trafikken er minimal. 

På Københavns Kommunes hjemmeside kan du downloade et gratis cykelkort over København, som du altid kan have med dig på din smartphone eller cykelcomputer

Cykelruter Nordsjælland

Er du vild med slotte, storslået kunst, og smukke skovområder? Så bør du tage en af Nordsjællands smukke cykelruter, hvor man kan se og opleve meget på kort tid. Nordsjælland har rigtig meget kyst og betagende naturområder at byde på, samtidigt med, at du kan komme forbi de hyggeligste små badebyer og kulturmiljøer. VisitNordsjælland har lavet en rigtig god oversigt over de forskellige cykelruter i Nordsjælland

Cykelruter Bornholm

Skal du en tur til Bornholm, eller bor du på Bornholm, har du nok midt mærke i det noget mere bakkede landskab på øen i forhold til resten af Danmark. Så hvis du er glad for bakker, og leder efter cykelruter, som er lidt mere udfordrende og samtidigt utroligt flotte, så er Bornholm det helt rigtige sted at cykle eller tage på cykelferie

Afstandene mellem byerne på Bornholm er korte, og det er trygt at cykle der, da der ikke er meget trafik. Naturen er storslået og du kan derfor tilbringe rigtig mange gode timer på de forskellige cykelruter. 

På Bornholms officielle hjemmeside, kan du downloade en cykelguide med 21 forskellige cykelruter med 3 mountainbike områder og 1 børnerute. Har du brug for cykeludstyr og cykler til børn, kan du finde det hos Cykelexperten. 


Kort over cykelruter på Bornholm

Cykelruter i Jylland

Jylland er jo kæmpestor, og der findes derfor et utal af muligheder for at cykle rundt i det smukke jyske landskab på meget lange cykelruter, som du kan dele op i bidder.

 Vi har udvalgt tre fantastiske cykelruter i Jylland, som du kan lade dig inspirere af, og som bl.a. Visitdenmark anbefaler. 

  • Limfjordsruten (610 km. Gode cykelforhold, hyggelige byer og flot natur)
  • Vestkystruten (560 km. En af Danmarks længste ruter, og nok også den mest storslåede i forhold til naturen)
  • Hærvejsruten (Rygraden gennem Jylland fra nord til syd, hvor du virkelig kan få lov at opleve en masse forskellige naturlandskaber, byer mm.)

Cykelruter på Fyn

Fyn har utroligt mange fantastiske cykelrute muligheder, og det er derfor et oplagt sted at holde cykelferie. Du har både mulighed for at opleve kultur og natur på korte afstande. Se fx den fede cykelrute i Assens på 33.1 km, hvor du blandt andet kommer forbi tre kirker og en fynsk sulegård. Eller Østersøruten fra Nyborg til Svenborg (52.7 km), hvor du cykler langs vandet meget af vejen, og har mulighed for at slutte turen af med en lækker frokost i den hyggelige havneby Svendborg. 

På Visitfyns hjemmeside kan du se alle mulighederne for flotte og gode cykelruter på Fyn

Udstyr til den lange cykeltur

Måske er du allerede en habil cykelrytter, og kender til alt det lækre udstyr, som du kan få til din cykeltur. Eller måske er du slet ikke klar over, hvor meget fedt cykeludstyr der faktisk findes, som kan gøre din tur på cyklen markant sjovere, mere sikker og måske også nemmere. Udover cykelhjelmen og cykellygter, som selvfølgelig er et must, kan du også få cykelhandsker, cykelsko, cykelbriller og mange flere beklædningsgenstande som gør cykelturen mere komfortabel hos Cykelexperten. 

Hos os går du ikke ned på udstyr og har du brug for reservedele eller udstyr, kan du også finde det her til rigtig gode priser og tilbud. 

Bliv klar til cykelruten med udstyr fra Cykelexperten

Kan du ikke vente med at komme ud på de mange fede cykelruter som det danske land tilbyder, men du mangler lige lidt udstyr? Så kan vi glæde dig med vores store udvalg og hurtige levering hos Cykelexperten! Vi har levering fra 1-3 hverdage på cykeludstyr, så du behøver ikke vente længe!

 Du er også velkommen til at besøge vores fysiske butik i Vanløse, hvor du kan søge inspiration og få råd og vejledning fra vores dygtige eksperter. Har du nogle spørgsmål, sidder vi klar til at besvare dem på mail og telefon og hjælper dig godt på vej.

God cykeltur!

Hvad siger kunderne om Cykelexperten?

Er du interesseret i at vide hvad vores tidligere kunder synes om os, kan du læse mere på Trustpilot, hvor vi har en score på 4,6. Det betyder meget for os, at vores kunder er glade og tilfredse, og det vil derfor glæde os, hvis du har lyst til at lave en anmeldelse, efter du har modtaget dit produkt. 

Har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at kontakte os på:

tlf.nr. +45 7230 1817 eller

mail: megastore@cykelexperten.dk