6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Bremser - bremsedele til cykler


Find cykelbremser til ethvert behov her hos Cykelexperten.dk. Her på siden finder du vores samlede udvalg af bremser til alle slags cykler. Vi har både skivebremser, rullebremser og klassiske v-bremser samt klodser. Bremserne på en cykel bliver udsat for meget slid, og har ind imellem brug for udskiftning. Stort set alle bremser kan derfor købes løst, så du kan få frisk bremsekraft til din cykel. På vores værksted hjælper vi gerne med at montere nye bremser på din cykel. 


Bremser til din cykel

Der findes mange forskellige typer cykelbremser. Nogle er skivebremser, andre rullebremser, og nogle er klassiske v-bremser. Der er fordele ved alle mulighederne og ligeledes er nogle bedre til noget end andre.
Skivebremserne er de kraftigste af alle bremsetyperne. Skivebremserne vil i langt de fleste tilfælde være hydrauliske, så de aktiveres via et olietryk i stedet for det klassiske kabel. På denne måde, kan du benytte bremsens fulde kraft med blot et lille tryk i bremsen. Skivebremser findes i mange forskellige udgaver, men kaliberen på de enkelte modeller er ofte kompatible med hinanden, så du kan opgradere dine bremser løbende. Din cykel skal dog være sat op til at håndtere skivebremser. Hvis din cykel f.eks. er lavet til montering af rullebremser, vil du ikke kunne montere skivebremser og omvendt. I sortimentet af skivebremser finder du et stort udvalg af Magura bremser til både elcykler og mountainbikes. Magura bremser er kendetegnet af høj kvalitet og benyttes på et væld af forskellige cykler.
Rullebremser er de bremser der kræver mindst vedligeholdelse. De skal sjældent justeres, og der skal aldrig skiftes bremseklodser på denne type cykelbremser. Rullebremser kombineres ofte med indvendige gear og punkterhæmmende dæk, så den samlede cykel kræver så lidt vedligehold som muligt. Rullebremser findes i et par forskellige udgaver, men de fleste passer dog sammen med hinanden. Cyklen skal dog igen være lavet til at håndtere rullebremserne før de kan monteres.

V-bremser til citybikes og racercykler

De klassiske v-bremser er også stadig vidt udbredt på mange typer cykler. Særligt citybikes og racercykler benytter stadig de klassiske bremser, da de er lette og nemt kan udskiftes når klodserne er blevet slidt op. V-bremser kan fås i mange forskellige udgaver og kvalitetsniveauer. På citybikes er der ofte tale om de billige standardmodeller, der ofte benyttes sammen med en fodbremse. På racercykler er kvaliteten en del højere og der findes forskellige modeller til at matche de forskellige geargrupper. 
Har du spørgsmål til vores udvalg af bremser til cykler er du altid velkommen til at kontakte os i butikken eller på vores værksted. Vi har masser af dygtige cykelmekanikere ansat der gerne hjælper med at montere og udskifte bremserne på din cykel.