6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot
SRAM

SRAM

SRAM er en amerikansk producent af komponenter til cykler. Virksomhedens produkter er henvendt en bred vifte af brugere, med komponenter til både mountainbike, racercykel og citybike. Ligesom konkurrenten Shimano producerer SRAM produkter i mange forskellige kvalitets- og prislag, afhængig af behov og ønsker til kvalitet og effektivitet.

SRAM gear

I mange år har SRAM været blandt verdens største producenter af geargrupper, med faste kunder på cykelsportens allerhøjeste niveauer. Produktlinjer som Red, Force og Rival vil således være kendte navne for både cykelryttere og motionister verden over. Udover produktionen er geargrupper, er SRAM ejer af en række af cykelsportens største brands. Herunder hører: RockShox, Avid, ZIPP og Quarq. Med SRAM gear er du garanteret produkter af højeste kvalitet, der både er pålideligt og som har en ekstremt høj ydeevne. Med modeller i masser af forskellige prislejer, kan du altid finde produkter der matcher din cykel og dine behov. Virksomhedens produkter sælges over hele verden, og er populære valg for både motionister og professionelle cykelryttere. Priserne er stærke og kvaliteten helt i top, og sammen med Shimano er SRAM på toppen af markedet for geargrupper og andet udstyr til cykler.

Hos Cykelexperten.dk fører vi en række af virksomhedens komponenter. Det mest populære produkt er den såkaldte PowerPack, hvor kassette og kæde (der oftest skiftes samtidig) sælges som en samlet enhed. Desuden har vi et bredt udvalg af løse kæder, klinger og gearskiftere til både racer, citybike og mountainbike. Vi kan dog skaffe et væld af forskellige SRAM produkter, som gearskiftere, kranksæt, skiftegreb og andre elementer. Her på siden kan du se hele det faste udvalg, men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget helt specielt du søger. Vi har således mange gange mulighed for at skaffe flere produkter, end dem du finder på siden.

SRAM er særligt kendt for deres geargrupper, der sammen med Shimano og Campagnolo er blandt de største på markedet. Produkterne benyttes således af cyklister på alle sportens niveauer, og kan fås i kvalitets- og prisniveauer der matcher stort set alle behov. SRAM har mange forskellige modeller at vælge fra. Det klassiske valg til hverdagscykler og billige racere og mountainbikes er standardkomponenterne, blandt andet i form af førnævnte powerpacks, hvor man køber kassette og kæde som en samlet enhed til en stærk pris. Derefter har SRAM dog mange forskellige geargruppe-niveauer at vælge fra. Mange kender sikkert modellerne der går under navne som Rival, Apex, Force, Red og eTap. Red og Force er virksomhedens to topmodeller, og vægter performance og lav vægt højt. Begge modeller kan fås i såkaldte eTap udgaver, der er elektroniske. Elektronisk gear skifter ekstremt præcist, behøver sjældent justering, og vejer meget lidt. 

Her på siden finder du vores samlede udvalg af produkter fra SRAM. Her finder du både geargrupper og enkelte komponenter i masser af forskellige prislejer. De forskellige produkter kan findes i mange forskellige prisniveauer, så der både er udstyr til pendleren, motionisten og den seriøse cykelryttere. Har du brug ror hjælp, skal du ikke tøve med at kontakte os på telefon eller mail. Og du er altid velkommen i Megastore i Vanløse, hvor vi står klar med en hjælpende hånd alle ugens dage.