6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Giro cykelhjelme


På denne side finder du fede og højteknologiske cykelhjelme fra amerikanske Giro. Giro er kendt for stort set al deres tilbehør til cykling, og har i mange år leveret produkter som sko og hjelme til nogle af cykelsportens absolut bedste teams og ryttere. Hos Cykelexperten.dk fører vi altid et stærkt udvalg af Giro cykelhjelme i forskellige prislag, så du kan blive godt kørende, uanset hvilket niveau du cykler på.

Cykelhjelme fra Giro

Med cykelhjelme fra Giro er du både sikret god sikkerhed, funktionelle designs og stærke priser. Producentens hjelme er kendt for deres generelt sporty design, der sikrer god udluftning og lav vægt på modellerne. Som bruger mærker man derfor dårligt at man har en hjelm på, og man slipper for at overhede på selv de allermest varme dage. De fleste af hjelmene tager nemlig udgangspunkt i virksomhedens topmodeller, der har været del af det professionelle cykelfelt i efterhånden mange år. Nogle modeller er dog også mere nedtonede i designet, og kan fås som f.eks. klassiske skaterhjelme og mere neutrale børnehjelme. Her vil du have masser af fede farver og mønstre at vælge fra, så du kan finde lige netop den hjelm der matcher dine behov.

Giro er en amerikansk virksomhed, og blev etableret for mere end 30 år siden. Grundlæggeren Jim Gentes startede virksomheden i sin lille lejlighed, da han fik idéen om at lave en cykelhjelm der både var sikker, behagelig og forbedrede brugerens ydeevne. Cykelhjelmen var på dette tidspunkt langt fra et almindeligt stykke tilbehør til både cykelløb eller fritid, så på dette tidspunkt var Giro én af de eneste virksomheder der fokuserede på andet end 'bare' at lave en cykelhjelm. Giro cykelhjelme blev for alvor kendte da amerikanere Greg Lemond i 1989 vandt Tour de France med bare 8 sekunder på den afsluttende enkeltstart i Paris. Mange tilskriver hans sejr det innovative udstyr, som han, modsat sine konkurrenter, tog i brug i løbet af etapeløbet. Særligt hans aerodynamiske Giro cykelhjelm skilte sig ud fra de resterende produkter, og var med til at sikre ham sejren. Siden da har Giro været fast inventar på cykelsportens højeste niveau, og leverer stadig idag sko og Giro cykelhjelme til flere af de bedste hold.

Giro cykelhjelme kan fås til stort set alle behov. Her er racercykelhjelme til den seriøse cykelrytter, neutrale skaterhjelme til hverdagsbrug i valgfri farver, samt modeller der kan bruges til både motion og transport de enkelte dage. Kort sagt rummer sortimentet hjelme til alle typer cykling og kan fås i modeller der matcher stort set alle personer. De forskellige modeller kan næsten altid fås i flere forskellige størrelser og farver, så du er garanteret et design der matcher lige netop dine behov. Du kan finde det samlede sortiment af Giro cykelhjelme her på siden. Har du spørgsmål til udvalget kan du altid kontakte os på mail eller telefon, eller besøge os i Megastore i Vanløse hvor vi altid har masser af cykelhjelme fra Giro på lager.