6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Wattmåler


Wattmålere er et must for de professionelle cykelryttere, men er i den grad også ved at blive populært blandt cykelmotionister.

Med en wattmåler monteret på cyklen kan man se hvor mange kræfter man træder i pedalerne – ligesom man kender det fra motionscyklerne fra fitnesscentret. Med den viden kan du effektivisere din træning til fulde!

Wattmåler Cykel


Der findes mange forskellige variationer af wattmålere til cykel og ligeledes forskellige prislejer til diverse behov. Den klassiske wattmåler sidder placeret i cyklens kranksæt og måler dit output i begge pedaler. Denne form for wattmåler betegnes af mange som den mest præcise og den, der giver det mest realistiske billede af dine watt. Et watt kranksæt er ikke nogen billig investering, men det giver brugeren en række effektive værktøjer til at få struktureret sin træning. Mange cykelryttere der træner efter træningsprogrammer, hvor de forskellige intervaller er opdelt efter intensitet, og i den sammenhæng er watt klart den mest nøjagtige målestok. Nogle benytter den klassiske pulsmåler, men puls kan variere fra dag til dag, og falder og stiger langsommere end watt. Med watt kan du holde det præcise intensitetsniveau både når det er fladt, går ned ad bakke eller op ad bakke. 

Alle nutidens wattmålere snakker sammen med din cykelcomputer på styret, så du hele tiden kan følge med i din træning. Wattmålerne kører på enten bluetooth eller ANT+ og kan bruges sammen med alle cykelcomputere der har samme forbindelsesindstillinger. Watt kranksæt kan benyttes både på racercykler og mountainbikes, og kan fås fra flere forskellige producenter. Hos Cykelexperten.dk fører vi primært wattmålere fra Quarq, SRAM og Garmin. Alle er af høj kvalitet og blandt de mest populære på markedet.

Watt pedaler

Et alternativ til de klassiske wattkranksæt, er wattmålere i pedalerne. Garmin er i den sammenhæng kendt for deres innovative Vector watt pedaler, der måler dit watt-output direkte i de enkelte pedaler. Målingen er præcis, og den største fordel ved disse pedaler er, at de er markant lettere at montere end et helt wattkranksæt. Man kan nøjes med én enkelt pedal, eller for en mere præcis måling to pedaler, så dine målinger bliver mere nøjagtige.

Med wattmåler til til cyklen kan du strukturere din træning som aldrig før. Der findes flere forskellige modeller at vælge fra, og flere forskellige prisniveauer alt efter dine behov. På vores værksted hjælper vi gerne med at sætte din cykel op til at kunne måle watt, og har du spørgsmål sidder vi altid klar på både telefon og mail. Du er desuden altid velkommen i vores megastore i Vanløse, til en snak om dine muligheder.