Wahoo ELEMNT BOLT Bundle (Cadence/Speed/Tickr)

2.499 DKK

En af de bedste cykelcomputere på markedet. Elemnt Bolt er en stilet cykelcomputer til en skarp pris. Hvis du prioriterer brugervenlighed, funktionalitet , samt en smule aerodynamik, så er Elemnt Bolt til dig.

Varenummer: WFCC3B Kategorier: , , Brand:

Wahoo ELEMNT BOLT er nummer to af Wahoo’s GPS-baserede cykelcomputer. De har skabt den første rigtige aerodynamisk GPS-cykelcomputer på markedet! Computeren og beslaget er integreret for at mindre vindmodstand, og har et Fluid Design.

Udstyret med Bluetooth Smart og ANT+ dual-band-teknologi, kan Wahoo ELEMNT BOLT parres problemfrit med alle dine sensorer på cyklen. Den indstilles med Wahoo’s gratis ELEMNT Companion app til din smartphone, og gør det muligt at designe dine datafelter, tilpasse profiler, registrere præstationer, og dele dine oplevelser direkte via din Smartphone … ikke noget med forvirrende menuer på computeren!

Derudover kommer Wahoo ELEMNT BOLT med programmerbare LED QuickLook indikatorer som giver et hurtigt overblik, hvor du kan se, om du er i zonen med vigtige effektivitetsmålinger som hastighed, puls og watt. Cykelcomputeren er designet til til at måle ydeevne, hvilket den gør til perfektion – men den er udviklet og designet til at gøre det enkelt og nemt for rytteren – Wahoo ELEMNT BOLT er GPS-cykelcomputeren, som gør at hvert sekund på cyklen tæller.

Funktionelt ligner ELEMNT BOLT sit ophav – nemlig ELEMNT Classic – og det er godt det samme, for den første version af ELEMNT er stadig rigtig god. Men BOLT er mindre, smartere og helt klart målrettet de krævende cykelryttere. Helt igennem et godt valg til langt de fleste cykelfolk – uanset niveau.

Kort fortalt indeholder Wahoo Elemnt BOLT:

  • WiFi, Bluetooth 4.0 & ANT+
  • Aerodynamisk design med integreret outfront mount
  • Præ-installeret kort over hele verden (OSM)
  • Livetracking
  • Find og følg venner live (Wahooligans)
  • Strava og Best Bike Split kompatibel
  • 2.2″ super skarp mono-skærm
  • Op til 15 timers  batteritid
  • Magnetisk kompas
  • Programmerbare LED indikatorer
  • SMS-, Opkald- og e-mail notifikationer
  • Styring af Wahoo KICKR
Multi kompatibilitet
Som den eneste cykelcomputer med GPS, understøtter Wahoo ELEMNT BOLT både opkobling via Bluetooth 4.0 og ANT+, hvilket giver en lang række muligheder for at tilkoble både puls-, kadence- og wattmålere. Fx. kan alle pulsmålere fra Garmin benyttes, ligesom Bluetooth 4.0 pulsmålere fra en lang række producenter. Det gør Wahoo ELEMNT BOLT meget fleksibel, således at man ikke er nødt til at tilkøbe en masse dyrt tilbehør for at få optimalt udbytte af Wahoo ELEMNT. Man kan benytte fx. en ANT+ pulsmåler fra Garmin, en Bluetooth 4.0 kadencesensor fra Polar og en ældre wattmåler med ANT+. Alle data kan overføres til en smartphone via Bluetooth 4.0 eller direkte via en WiFi forbindelse.iOS og Android
Wahoo ELEMNT er Bluetooth Smart kompatibel og det betyder at den kommunikerer med såvel nyere iPhones og iPads samt nyere Android telefoner. Dermed kan du få det fulde udbytte af funktionaliteten med din Smartphone – herunder den direkte kommunikation, setup af computeren, smart notifikationer m.m. fra din telefon.Navigation
Wahoo har sammen med ELEMNT udviklet en app kaldet “Wahoo Companion”, hvorfra ELEMNT kan indstilles og overføre data til en 3. parts software som fx. STRAVA, Runkeeper,  Garmin Connect og mange flere.

Cykelcomputeren har indbygget kort over hele verden (OpenStreetMap), og der kan ligesom på Garmin Edge 520 lægges ruter på PC, MAC eller Smartphone, som så efterfølgende kan overføres til enheden. Man kan ikke lægge en rute direkte på ELEMNT, men man kan hente tidligere kørte ture frem, og bliver guidet igennem dem igen. Ruten ligger som et “overlay” på kortet, og fungere helt perfekt, hvis man kan undvære den direkte ruteplanlægning på enheden.

Livetracking
Som med Garmin’s Edge enheder, har Wahoo ELEMNT også Livetracking (kræver brug af smartphone – medfølger ikke), men Wahoo har udbygget funktionen, således du kan se hvor venner i nærheden med en ELEMNT Classic eller ELEMNT BOLT befinder sig.  Det kan være en nyttig funktion hvis man træner på et hold, og ikke kører samme hastighed, eller bliver væk fra hinanden. Man kan selv bestemme hvem man ønsker at invitere, og man kan fx. have en fast liste med dem som man ønsker at dele sin træning med. Ved starten af træningen modtager den man ønsker skal følge med, et link hvor man kan følges.

Tydeligt display
Skærmen er i modsætning til konkurrenterne fra Polar, Mio og Garmin ikke i farver, men i sort/hvid. Det giver en meget høj kontrast på skærmen, hvilket gør den fantastisk nem at aflæse under alle lysforhold – samtidig er de manglende farver med til at forlænge batteritiden som er op til 15 timer, hvilket er super godt gået med en så lille og let cykelcomputer.Quick Info
Som med storebror (Wahoo ELEMNT) er der LED indikatorer på oversiden af computeren. Disse LED indikatorer kan programmeres til forskellige ting, fx. til at vise hvilken kadence eller watt-område man køre med/i:
  • GUL: Under gennemsnittet for turen.
  • HVID: Gennemsnit
  • BLÅ: Over gennemsnittet for turen.

Man kan selv vælge om det skal være fx. hastighed, watt, kadence, puls osv, og funktionen gør det muligt med et hurtigt kig på enheden at aflæse de vigtigste data. Det er godt tænkt af Wahoo med disse muligheder, for det betyder at man under fx en træning hvor man udelukkende kører efter watt, kan holde fokus på sit tråd uden at skulle aflæse tal …farven indikerer om man holder det ønskede niveau.

Den øverste række LED indikere fx. om træningen er på pause, om der er en notifikation eller kan også bruges til Turn-By-Turn navigation, hvor LED lyset angiver hvornår der skal drejes og til hvilken side.

Skærme/datasider
I modsætning til andre cykelcomputere på markedet, så er opsætningen af datasider meget forskellig fra fx. Garmin, Polar og Mio. Man kan selv definere hvor mange datasider man ønsker og kan undervejs på ture skifte antallet af datafelter på hver side mellem 1 og 10. Man kan ikke bestemme hvor de enkelte datafelter skal være placeret, men den vil altid vise de vigtigste felter øverst (Man kan i appén selv vælge hvorledes datafelterne skal prioriteres). Er der datafelter som ikke er i brug, så vises de ikke (fx. wattmåling, hvis man ikke har en wattmåler tilkoblet).

Der er 5 faste sider:

  • Omgangsdata
  • Træningsdata
  • Højdemåling (Barometrisk)
  • Kort
  • Wahoo KICKR kontrol

Derudover kan der tilføjes et ønsket antal sider med en LANG række datafelter, der naturligvis også understøtter wattmåling og højre/venstre balance, hvis man benytter wattmåler pedaler eller anden wattmåler med denne funktion. Der er reelt ingen grænser for de data du kan få vist.

Elektronisk gear
Har du Shimano Di2 (med D-fly monteret) eller SRAM e-Tap, Campagnolo EPS eller FSA WE på cyklen, kan du også se dine valgte gear (for og bag) samt batteristatus. Ydermere kan du fjernbetjene cykelcomputeren, hvis du kører med de nye Dura Ace greb fra Shimano, som har indbyggede knapper i “knopperne”. Husk at montage af fx. D-fly kan kræve en opdatering af din geargruppe, men det klarer vi nemt på værkstedet. Kontakt os gerne i den forbindelse.

Betjening
ELEMNT har 6 knapper, hvor man på 2 af dem kan vælge hvor mange datafelter der skal vises på den pågældende side, mens der  i bunden af ELEMNT er der 3 knapper til hhv. start/stop, pause og skift mellem datasider. Den sidste knap er naturligvis tænd/sluk knappen. Kører du med de nye Shimano Dura Ace Di2 greb, kan du i øvrigt fjernbetjene ELEMNT via de indbyggede knapper i grebene med din tommelfinger.

Bemærk at der i kassen medfølger 2 mounts :

  • Out-front
  • Stem-mount

Derudover findes et Aerobar-mount til placering af computeren mellem aerobars på TT-/Tricykler.

Powertraining
Sidst men ikke mindst understøtter Wahoo ELEMNT Wahoo KICKR og Wahoo KICKR SNAP, hvor man kan styre modstand osv. direkte på enheden. Man kan også gennemkøre en tur på KICKRén som er kørt In real life, hvor KICKR så automatisk indstiller modstand ift. den kørte rute. Det vil give dig mulighed for at træne dine sædvanlige træningsture indendørs om vinteren. Tilsammen giver ELEMNT og KICKR nok det absolut bedste Setup for den seriøse rytter, som træner watt på en hometrainer …og der er alligevel mulighed for også at lege og have det sjovt, da enhederne er kompatible med populært software som fx. Bkool.

Vores vurdering
Generelt er der rigtig meget nytænkning i Wahoo ELEMNT BOLT og det kan betale sig at kigge en ekstra gang på denne cykelcomputer, som vender lidt rundt på den traditionelle måde en cykelcomputer er opbygget på. Wahoo tager udgangspunkt i den teknologiske udvikling og er som altid åbne for andre producenters sensorer og tilbehør. Så løsningen er i høj grad fremtidssikret og funktionaliteten kan der ikke pilles ved – den vil dække stort set alle de behov en cykelrytter har. Og i BOLT-versionen taler den direkte til rytteren som vil have aerodynamik, lav vægt og et effektivt display med de vigtige info.

Der er som sådan ingen forskel på Wahoo ELEMNT Classic og ELEMNT BOLT hvad angår funktion – men det er der i den grad i design og målretning mod det professionelle marked.

Med kompatibiliteten med Wahoo’s hometrainere, Strava m.fl. er det samtidig en af de mest komplette løsninger på markedet til den seriøse rytter. Den vil ligesom den klassiske ELEMNT givetvis blive en seriøs udfordrer for de mere etablerede spillere på markedet som Garmin, Mio Cyclo, Polar m.fl. Og dette både mht. funktionalitet og pris.