6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Speed Pedelecs - Elcykler der kan køre 45 km/t 


Speed Pedelec elcyklen er til dig, som har lange strækninger og gerne vil lette din daglige transport. 

Den er det perfekte alternativ til bilen - Og så vil du let kunne få motion ind i din hverdag! 

✓ Over 1200 elcykler på lager ✓ 120 elcykler i udstillingen ✓ Gratis prøvekørsel ✓ Rentefri finansiering

Hvorfor en Speed Pedelec elcykel?

En Speed Pedelec er en elcykel, der kan køre op til 45 km/t med motorhjælp. 

Hvor en almindelig elcykels motor slår fra ved 25 km/t - Kan en Speed Pedelecs motor yde hele 20 km/t mere, før at den slår fra. Altså op til 45 km/t.

Det gør at du som cyklist kan tilbagelægge længere distancer, i højere hastigheder, på én tur alene. 

Men husk dog - Du skal altid træde i pedalerne, for at opnå motorens fulde effekt. 

Speed Pedelec elcyklen er særligt populær hos pendleren, der ikke har så meget bykørsel. I byområder får man nemlig sjældent brugt den fulde kapacitet på en Speed Pedelec. 

Medmindre… at man har en masse lige strækninger på sine ruter, så man virkelig kan mærke hvad cyklen kan trække!

Vi anbefaler typisk en Speed Pedelec til pendleren, vi betegner som en “Super-pendler”. En pendler som fx skal igennem noget bakket/kuperet terræn hverdag, eller en pendler som hverdag, skal køre op og ned ad landeveje og lange lige stræk. 

Er du en “Super-pendler”, eller er du stadig ikke helt sikker på om en Speed Pedelec er for dig? Så kan vores guide om Speed Pedelecs her, måske hjælpe dig på vej.

 

Speed Pedelecs med Centermotor

Alle Speed Pedelec elcykel modellerne i vores sortiment, er udstyret med centermotor. En eldrevet motor der er placeret i cyklens krank, mellem de to pedaler. 

Motoren er kraftig, så du både kan accelerere hurtigt og holde en god hastighed på især lange strækninger. 

Batteriet til motoren, er enten placeret som et integreret batteri i cyklen. Eller under cyklens bagagebærer bagpå. 

Placeringen af batteriet har ikke betydning for cyklens ydeevne, men det har størrelsen. 

For en Speed Pedelec, er det batteriets kapacitet der afgør hvor lang en distance man kan cykle, med brug af motorkraft. Det betyder, at jo mere kapacitet batteriet har - Jo længere holder batteriet på én enkelt opladning.

Alle vores elcykler og Speed Pedelecs kommer kun med centermotorer, og helst fra Bosch - Så er du som cyklist, altid sikret højeste kvalitet, komfort og køreglæde.

 

Batteri og Rækkevidde

De fleste Speed Pedelecs, er modsat almindelige elcykler, udstyret med de største batterier fra start. 

Det sikrer at man som standard har længere rækkevidde ved brug af cyklens motor. 

Har du behov for endnu mere rækkevidde? Så er det på enkelte modeller muligt at tilkøbe et ekstra batteri, der monteres i en særlig holder på cyklens stel. 

Vi anbefaler at kigge efter Speed Pedelecs der har mulighed for at montere et ekstra batteri, hvis du skal køre ekstra langt, og du på forhånd ved at et enkelt batteri ikke vil være tilstrækkeligt.

Hvis du er nysgerrig på hvordan standard rækkevidden er på de forskellige motorer og batterier - Har vi samlet det hele til dig i vores blogindlæg her: Elcykel Rækkevidde Guide.

 

En Speed Pedelecs Køreegenskaber

De fleste Speed Pedelec 45 elcykler laves som citybikes.

Det betyder, at når du sidder på cyklen, vil du have en mere foroverbøjet position - Modsat en klassisk dame og herre cykel, hvor du sidder mere oprejst. 

Grunden til at den type geometri er valgt for en Speed Pedelec, er for at sikre dig som rytter, en god balance, bedre styring og optimal fleksibilitet.

Stort set alle komponenter er også blevet forstærket og forbedret på en Speed Pedelec, sammenlignet med almindelige elcykler. 

Dækkene er kraftigere og bredere - Så du har godt greb og god affjedring. Og selve affjedringen, stellet og hjulene er konstrueret sådan, så de kan håndtere den ekstra vægt og ekstra fart du får.

Alt er altså mere eller mindre forbedret, eller forstærket, på en 45 elcykel, for at give dig som bruger, den helt rette komfort og sikkerhed på cyklen.

TIP: Har du en Speed Pedelec, skal du huske at bruge alle dine gear! 

Den kraftige motor kan sagtens klare at køre i tungeste gear hele tiden, men dette slider voldsomt på komponenterne. Sørg derfor for at bruge alle gearene på din cykel.

Alle Speed Pedelec modellerne er udstyret med et sæt kraftige lygter, der altid er tændt, så snart cyklen er tændt. Loven siger nemlig at man SKAL køre med lys på en Speed Pedelec, uanset tid på døgnet. 

Og apropos love… vidste du så at der findes en masse som skal overholdes? Især når det gælder Speed Pedelecs? Du kan læse nogle af de forskellige love og regler her.

De fleste modeller er også, i stedet for en klassisk ringeklokke, blevet udstyret med et horn, der med høj lyd, sikrer at dine medtrafikanter hører dig i trafikken.

 

Speed Pedelec regler

Må alle køre på en Speed Pedelec elcykel? 

Der findes ikke en aldersgrænse som bestemmer hvor gammel man skal være, for at må anvende og cykle på en elcykel. Så længe… at elcyklens motor ikke kan overskride 25 km/t. 

I forhold til loven, betegnes elcykler som maks. kan køre op til 25 km/t, nemlig for at være en almindelig cykel.

Dog er der undtagelser for Speed Pedelec cyklerne - Her er der følgende regler for alder:

  • Det er forbudt at køre på en Speed Pedelec, hvis man er under 15 år.
  • De 15 til 17-årige skal enten have kørekort til lille knallert, eller have taget kørekort til bil (efter reglerne om kørekort til 17-årige).
  • Er man 18 år eller derover, er der ikke krav om kørekort.

 

Det SKAL du vide om Speed Pedelecs

For kørsel på en Speed Pedelec i offentligheden, gælder der nogle helt særlige regler. 

Disse regler og lovbestemmelser bør du vide som bruger af en Speed Pedelec, for at undgå dumme bøder og overtrædelser af loven. 

Se et uddrag af reglerne her:  

  • Kørsel SKAL ske på cykelstien
  • Det er lovpligtigt at køre med cykelhjelm
  • Du SKAL køre med tændte lygter 
  • Du må kun cykle én person (Barnesæde, anhænger o.lign. er IKKE tilladt)
  • En Speed Pedelec må kun kunne køre 20 km/t, ved egen motorkraft (uden tråd i pedalerne)
  • Man skal være fyldt 15 år, for at betjene en Speed Pedelec 
  • Personer under 18 år, SKAL enten have knallert- el. kategori B-kørekort til bil
  • Du skal køre efter forholdene, jf. færdselslovens regler
  • Færdselslovens bestemmelser gælder iht. forsikring, spirituspåvirkning, sygdom mv. 
  • Du skal ALTID medbringe dokumentation for en gældende ansvarsforsikring

Læs mere omkring forsikring af en Speed Pedelec, i vores guide lige her.

Samtidig er det også et kig værd at læse, hvad Færdselsstyrelsen anbefaler i forhold til Speed Pedelec elecykler.

 

10 råd til sikker kørsel på elcykel

Er du nu på en elcykel el. Speed Pedelec, kan vi kun anbefale at gå disse 10 råd igennem. 

Så sikrer du dig at være endnu bedre forberedt, inden din allerførste tur på cyklen.

Du kan læse de 10 råd om sikker kørsel på en elcykel* her:

  1. Bliv fortrolig med din elcykel et roligt og trygt sted før du begiver dig ud i trafikken.
  2. Husk at motoren kan fortsætte med at trække i nogle sekunder efter, at du er stoppet med at træde i pedalerne
  3. Vær ekstra opmærksom. Din højere fart kan overraske dine medtrafikanter
  4. Tilpas hastigheden efter forholdene og dine medtrafikanter
  5. Brug ikke for bremsen alene. Især ved skarpe sving, eller når vejen er våd eller glat.
  6. Når du ikke giver tegn, skal du altid holde begge hænder på styret.
  7. Sørg for at have din fulde opmærksomhed rettet mod trafikken.
  8. Husk din cykelhjelm.
  9. Gør dig så synlig som mulig i trafikken.
  10. Sørg for at holde din elcykel i god stand. Det øger sikkerheden.

*Rådene er udarbejdet for alm. elcykler af Cyklistforbundet, Rådet for Sikker Trafik og Ældresagen.

 

Din Rejse Begynder Her

Med en Speed Pedelec fra vores udvalg kan du opleve grænseløs frihed og effektivitet. 

Kontakt os eller besøg vores butik for mere information og en prøvetur. Lad os sammen finde den perfekte elcykel, der opfylder dine ønsker og behov, og gør hver rejse til en fornøjelse!