Gør dig og din mountainbike klar til efterår og vinter 🍂❄
Mange vælger mountainbiken når der skal trænes i efteråret og om vinteren. Her kan du køre både på sporet, på grusstierne og på landevejen hvis det lyster. Herunder finder du et overblik over de produkter du kan bruge, når du skal klargøre din MTB til efterår og vinter.
Mountainbike er super træning, der både er underholdende, udfordrende og får dig i form på ingen tid. På MTB'en træner du hele kroppen, da både arme, ben og resten af kroppen skal i brug, når du bevæger dig rundt på de tekniske spor. Træningen bliver ofte automatisk hårdere end f.eks. på landevejen, med stejle stigninger og et konstant tempo for at holde cyklen igang. MTB stiller dog også krav til udstyr, beklædning og vedligehold. Herunder finder du en række af vores mest populære produkter til MTB i efterår og vinter. Både cykel og rytter bliver rystet godt igennem, og med masser af mudder, skidt og snavs, er det vigtigt at have både udstyr og beklædning i orden.
Kædeolie - god smørelse er altafgørende
Kædeolie er en vigtig del af vedligeholdet af din cykel. Hvis kæden er tør, kører cyklen dårligt og du slider unødvendigt på cyklens komponenter. Særligt i efteråret og om vinteren kan sliddet på din cykel være stort, men med regelmæssig smøring af din kæde, gør du både dig selv og din cykel en stor tjeneste. Til de våde og kolde måneder kan du med fordel vælge en 'våd' kædeolie, der holder længe, selvom det er vådt. Våd kædeolie er let at påføre og holder din kæde godt kørende, selvom terrænet er hårdt. Olien skal bruges efter forholdende, men skal renses og påføres løbende.
Finish Line Olie Cross Country - Wet Lube (Lommestørrelse 20ml)
21 kr.
25 kr.
Sliddele - barske vilkår med regn, sne og frost
Mountainbike, og særdeles mountainbike i vinterhalvåret, slider på din cykels sliddele. Her er komponenter som særligt kassetter, cykelkæder, pulleyhjul og bremseklodser hårdt udsat, og skal skiftes med jævne mellemrum. Den rette vedligehold kan forlænge levetiden på dine sliddele markant, men du undgår ikke helt at skulle udskifte én eller flere af komponenterne fra tid til anden. Kassette, kæde og pulleyhjul er den del af cyklens drivlinje der oftest skal udskiftes, mens det altid er en god idé at have et par bremseklodser liggende i reserve derhjemme, skulle uheldet være ude.
Cykelhandsker - hold dine hænder tørre og varme
Cykelhandsker er hjælper dig med at holde dine hænder tørre og varme, så du kan holde effektivt om styret og manøvrere din MTB rundt på de tekniske spor. Cykelhandsker til vinterhalvåret er altid med lange fingre, men kan fås med mange forskellige niveauer af polstring. På mountainbike er det dog vigtigt at man stadig har et effektivt greb om styret, så man kan f.eks. ikke køre med de helt store og fyldige luffer. De fleste modeller vil være udstyret med affjedring på indersiden, samt et materiale der sikrer at du kan holde effektivt om dit styr.
GripGrab Cloudburst Hi-Vis Vinterhandske - Hi-Vis Gul
314 kr.
599 kr.
Skoovertræk - tørre og varme fødder er et must
Skoovertræk er et super stykke beklædning til de våde og kolde dage. De færreste cykelsko er særligt godt beskyttet mod hverken regn eller kulde, og selv et par gode vintersokker er sjældent nok. Skoovertræk trækkes overskoene og fungerer som et vand- og vindafvisende dække, der holder dine fødder varme og tørre. Skoovertræk kan fås i mange forskellige udgaver, alt efter hvordan du har planer om at køre. Find et par der matcher dine behov, og sørg for at vælge overtrækkene i en størrelse der passer til dine mountainbike sko.
Skærme (ass savers) - tager det værste vand og mudder
Det er ikke muligt at montere faste skærme på særligt mange mountainbikes. Heldigvis findes der aftagelige løsninger til stort set alle behov. Du kan montere disse skærme på stort set alle mountainbikes, og de er nemme at tage af igen, hvis du en dag ikke føler behovet alligevel. Skærmene tager det værste skidt og snavs fra vejen, og sikrer at du ikke bliver møgbeskidt når du cykler. På de tekniske spor i skoven, foretrækker de fleste dog at køre helt uden skærme, eller med såkaldte 'ass-savers' der er kompakte og sidder effektivt monteret, selvom cyklens bliver rystet godt igennem.
Kraftige cykellygter - kan gøre nat til dag
I vinterhalvåret bliver det hurtigt mørkt, og de fleste vil derfor være nødt til at køre med cykellygter. På mountainbike er det desuden særligt populært at dyrke såkaldte 'nightrides' hvor der, som navnet antyder, køres i mørke. I skoven er der meget sjældent belysning, så et par kraftige cykellygter kan gøre en verden til forskel. Kraftige cykellygter placeres på dit styr eller din hjelm, og lyser skovbunden op, så du kan se hvor du kører. Lygterne er altid genopladelige og kan fås i mange forskellige størrelser og styrker, alt efter dine behov.
Cykelsko - undgå kolde tæer
Til cykling om vinteren kan du med fordel investere i et par gode cykelsko. De fleste vælger at bruge de samme cykelsko hele året, og om vinteren polstre disse med et godt skoovertræk og et par tykke sokker. De fleste skoproducenter laver dog også modeller der samler disse elementer i ét produkt, i form af cykel vinterstøvler. Disse modeller er effektivt foret med varmt stof, og har en yderside i vand- og vindafvisende materiale, ligesom hvis du havde kørt med skoovertræk. Find de modeller der matcher dine behov, og sørg for at vælge den rigtige størrelse.
FIZIK Terra Artica X2 Vinter MTB Sko - Sort
1.609 kr.
2.299 kr.
Cykelsokker - med til at holde på varmen
Gode, varme cykelsokker er et vigtigt redskab mod kulden i efteråret og om vinteren. Almindelige cykelsokker er meget tynde, og kan ikke bruges når det bliver koldt. Her bør du i stedet sigte efter modeller i tykt stof og med gode isoleringsevner. Med de rette sokker og et godt par skoovertræk, kan du med god sandsynlighed bruge de samme cykelsko hele året. Find en model der matcher årstiden (sokkerne skal heller ikke være for varme) og find den størrelse der passer dig. Det er altid en fordel at bruge rigtige cykelsokker, da du så stadig er sikret et godt tråd og god åndbarhed.
Cykeldæk - ekstra greb er et must
På mountainbiken er dækkene blandt de allervigtigste komponenter. Det er cyklens dæk der bestemmer hvor godt greb du har i sporet, og særligt i vinterhalvåret hvor der kan blive vådt og mudret, er det vigtigt at kunne stå ordentligt fast. Til de våde dage bør du sigte efter modeller hvor der er godt med knopper og den rette bredde. Det er nemlig knopper og bredde der afgør hvor godt greb du har. Nogle vælger at montere et særligt skridstærkt dæk foran, hvor grebet er vigtigst, og et lidt fladere af slagsen bagtil, så man stadig kan holde en god fart på de hurtigere passager.
Specialized Ground Control CONTROL 2Bliss T5 29x2.2 MTB Dæk
233 kr.
359 kr.
Specialized Ground Control CONTROL 2Bliss T5 29x2.35 MTB Dæk
233 kr.
359 kr.
Specialized Ground Control CONTROL 2Bliss T5 27.5x2.35 MTB Dæk
233 kr.
359 kr.
Specialized Ground Control GRID 2Bliss T7 27.5x2.35 MTB Dæk
233 kr.
359 kr.
Cykelvask - forlænger cyklens levetid
Vask og pleje er alfa omega når du kører mountainbike i efterår og vinter. Hård kørsel og hårde forhold slider hårdt på både cykel og komponenter, og de småsten, kviste og mudder der slæbes med fra sporet, mindsker levetiden på cyklen markant. Med regelmæssig vask og pleje af din cykel, forlænger du levetiden på din jernhest betragteligt. Når sporet er mudret, bør du faktisk vaske din cykel efter hver tur. Det behøver ikke at tage lang tid, og med de rette produkter bliver oplevelsen gjort en hel del lettere. Brug f.eks. cykelvask for effektiv opløsning af skidt, fedt og olie.
Tubeless - undgå slangeskift i kulden
Tubeless er blevet særligt populært til offroad cykling. På mountainbiken, og særligt i efteråret og om vinteren, er der masser af småsten og andre forhindringer der kan forårsage punkteringer. Om vinteren er der intet være end at skulle stå og kæmpe med slanger, lapper og pumper for at kunne komme videre. Derfor vælger mange at køre med tubeless setup. Med tubeless slipper du for slanger og dækjern, da dækket lapper sig selv, hvis der skulle komme et hul. Væsken skal blot fyldes på et par gange om året, og så burde du egentlig være godt kørende.