Hop til indholdet.
Hvornår er cyklen lovlig

Hvornår er cyklen lovlig

Bevæger du dig ud i trafikken er der en række krav til din cykel. Er du klar over dem? Vidste du f.eks. at du kan tildeles en bøde på 700 kr. for ikke at have lovpligtige reflekser? (dvs. reflekser på pedal, hjul/dæk, og for/bag på cyklen?). Det ligestilles i loven med at mangle cykellygter efter solnedgang – men husk det hele er til for din egen sikkerhed!

Bødetakster for cyklister
Bødetakster for cyklister

Lovpligtigt sikkerhedsudstyr – checkliste

  • Pedalreflekser – cyklen skal have mindst to gule bevægelige reflekser som kan ses bagfra.
  • Refleks bag på cyklen – cyklen skal have en rød refleks bagpå.
  • Refleks foran på cyklen – cyklen skal have en hvid refleks, der er synlig forfra.
  • Reflekser i hjulene – der skal være mindst én gul refleks i hvert hjul, og de skal være synlige fra siden. Du må gerne have hvide, reflekterende dæk- eller fælgsider i stedet for de gule reflekser.
  • Bremser – der skal være bremser på begge hjul. Enten to håndbremser eller en fodbremse og en håndbremse.
  • Forlygter – forlygten skal kunne ses 300 meter væk og være synlig fra siden. Skal være tændt fra solnedgang til opgang og tændt hvis sigtbarheden er dårlig.
  • Baglygter – baglygten skal kunne ses 300 meter væk, og være synlig fra siden. Skal være tændt fra solnedgang til opgang og tændt hvis sigtbarheden er dårlig.
  • Ringeklokke – klokken skal lyde klart og sidde på styret. Man må ikke erstatte ringeklokken med andre typer af signalapparater.
  • Nøøøøj det for børn – nej – det gælder faktisk også de voksne