6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Hjelmhuer og huer til cykling


Her finder du et udsnit af de hjelmhuer vi fører. At kunne holde varmen under en tur udenfor er vigtigt for at din krop kan fungere optimalt. Så hvis du ikke har noget til at holde dig varm, kan det hurtigt ende med en dårlig oplevelse, hvad enten du bruger cyklen til transport, motion eller race. Hjelmhuer til cykling er tynde huer du nemt kan bære under cykelhjelmen. Huerne er særligt populære i de kolde vintermåneder, hvor de lave temperature kan være ubehagelige for hovedbunden.

Cykelhuer til de kolde dage


Uanset om du cykler med eller uden cykelhjelm, bliver det koldt på hovedet så snart temperaturerne bliver lavere. De fleste af vores cykelhuer kan bruges under hjelmen, så du fortsat kan beskytte dig maksimalt. Men du kan også bruge huerne uden cykelhjelm. Huerne er i tyndt materiale, der nemt kan bruges under cykelhjelmen, uden det bliver ubehageligt. Hjelmhuer er ofte med en form for vindstop, der på trods af det tynde materialer, holder vinden og de kolde temperaturer fra dit hoved. Huerne er lavet i behagelige materialer der ikke irriterer dit hoved under hjelmen, og som kan håndtere sved og slid under mange kilometer i sadlen. Huerne er ofte i simple designs, da de alligevel er skjult under din cykelhjelm.

Nogle hjelmhuer ligner klassiske huer, der dækker fra ørerne og opefter. Dette er nok også det mest klassiske design for en hjelmhue. Der findes dog flere alternativer som ligeledes er populære. Eksempelvis foretrækker nogle et simplere pandebånd, der dækker ørerne og panden, når du cykler. Pandebånden dækker ikke hovedbunden, men tager sig af de områder der ellers er hårdest påvirket af kulde og vind. Til gengæld kan man nogle gange mangle lidt isolering på toppen, hvis det er virkelig koldt. I andre tilfælde benyttes balaklava til cykling, som dækker både hoved, ører, hals og store dele af ansigtet. Disse elefanthuer benyttes primært på de allerkoldeste dage, da de ellers kan være meget varme. Uanset om du bruger balaklava, pandebånd eller klassisk hjelmhue vil materialerne være ens. Der er oftest tale om vindafvisende materiale med en smule isolering. Huerne er i tynde materialer, så de nemt kan bæres under cykelhjelmen og ikke er til besvær.

I kategorien for hjelmhuer til cykling finder du også halsedisser, der hjælper dig med at holde varmen på halsen og i nakken. Halsedisser er populære i store dele af året herhjemme i kolde Danmark. Halsen bliver hurtigt kold, og det er hér man er mest udsat for forkølelser og lignende. Mange benytter derfor halsedisser til træning og pendling i det meste af året. Halsedisserne er tynde og fleksible, og kan derfor nemt og hurtigt tages af og på.

Hos Cykelexperten.dk fører vi hjelmhuer til cykling fra store populære mærker som Alé og GripGrab. Her er du garanteret høj kvalitet, og et stort udvalg af produkter til ethvert behov. Nogle af produkterne er one-size mens andre kan fås i flere forskellige størrelser. I nogle tilfælde vil du desuden have flere forskellige farver at vælge fra. Med produkter fra GripGrab og Alé er du sikret god kvalitet til lave priser. Produkterne er både til dig der pendler, dig der træner cykling regelmæssigt, og dig der konkurrerer på cyklen. Her på siden finder du vores samlede sortiment af hjelmhuer, pandebånd og halsedisser til cykling. Har du spørgsmål til udvalget kan du altid kontakte os på telefon eller mail. I vores Megastore i Vanløse har vi også altid masser af produkter på lager, som du kan både se og prøve. Du kan se her på siden præcis hvilke produkter der er på lager i butikken.