6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

Gearvælgere


Her på siden finder du vores samlede udvalg af gearvælgere og gearskiftere til cykel. Her er modeller til både hverdagscykler, mountainbikes, racercykler og andre typer cykler, så du kan finde noget til ethvert behov. Gearskifter kan variere i form, kvalitet og montering, så det er ikke alle modeller der passer til alle cykler. Har du brug for hjælp til at finde den rigtige gearvælger, er du altid velkommen til at kontakte os.

 Gearskiftere til cykler

Gearvælgere og gearskiftere kan indtage mange forskellige former. På racercykler, mountainbikes og citybikes er forskellen for eksempel markant, og du vil ikke kunne bruge produktet fra den ene cykel, på nogle af de andre. En udskiftning af gearskifter kan være nødvendig, hvis den nuværende er i stykker eller ikke fungerer efter hensigten. På f.eks. racercykler og mountainbikes, kan en udskiftning dog også fungere som en opgradering, til en model med lavere vægt og bedre funktion. Nogle modeller er således i helt lette materialer, og har til formål at sikre det mest præcise og hurtige skift. Andre modeller er produceret med større fokus på holdbarhed og funktionalitet, og er normalt monteret på hverdagscykler, hvor det ikke er så vigtigt med et hurtigt gearskifte.

Særligt på Racercykler og mountainbikes er det populært at udskifte gearvælgerne for en opdatering af cyklen og dens funktioner. Her kan du finde gearskiftere i masser af forskellige prislejer, så der er noget til ethvert behov. Den primære forskel på de dyrere modeller er, at de skifter hurtigere, mere præcist og kan laves en hel del lettere end de billigere alternativer. Gearvælgerne fra f.eks. Shimano er i langt de fleste tilfælde i samme model som resten af geargruppen, men du vil meget ofte kunne kombinere forskellige modeller. Du kan altså sagtens købe en dyrere gearskifter, selvom selve geargruppen er en anden model.

Når du skal finde en ny gearvælger til din cykel, er det vigtigt at du finder en model der er kompatibel. Hvis din cykel er med udvendige gear, er det for det første vigtigt at du finder en gearskifter der matcher antallet af gear. Hvis din cykel er med 10sp kassette, er det således vigtigt at du vælger en skifter der også er til 10sp. Du kan ikke kombinere forskellige gearantal på tværs af geargruppen. Gearet vil kort fortalt ikke skifte godt. Desuden skal du være opmærksom på om gearskifteren overhovedet kan monteres på din cykel. Det er ikke alle cykler der kan håndtere alle skiftere. For eksempel vil du ikke kunne montere en racer gearvælger på en citybike med fladt styr, da styrets omkreds og udformning er helt forskellig.

Her på siden kan du finde vores samlede udvalg af gearvælgere til cykler. Her finder du både modeller til cykler med indvendige gear, og skiftere til cykler med udvendige gear, som racercykler, mountainbikes og lignende. Har du brug for hjælp til at finde den rigtige skifter, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe dig godt på vej. Du kan desuden altid booke tid på vores værksted, hvis du har brug for hjælp til at montere din nye gearskifter.