6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot

En dag som sælger i Cykelexperten.dk

Mit navn er Mads, og jeg er ansat hos cykelexperten.dk som forretningskoordinator og sælger. Jeg har været i virksomheden i tre år, startende i 2016 som deltidssælger ved siden af mit studie i København. Her får du et indblik i en almindelig dag som sælger hos i Cykelexperten.dk Megastore i Vanløse.

09:00 – Mødetid
Hos Cykelexperten.dk er der sjældent stille dage. Som en af landets største forhandlere af cykler, tilbehør og udstyr er der altid kunder i butikken, på webshoppen og i telefonen. Dagen starter kl. 9 hvor vi møder ind og begynder oprydningen af butikken fra dagen før. Første punkt på dagsordenen er, flytningen af omtrent 60 cykler til terrassen på parkeringspladsen. Sælgere og mekanikere hjælper begge til i denne sammenhæng. På en god dag kan vi klare det på ca. 15 minutter.

Mekanikerne på værkstedet starter dagen med de første reparationer og services, mens folket i butikken fylder produkter op, og stiller cykler på plads. I kælder og på loft har vi to store lagre med alle vores standardvarer.

Vores lagermand sørger for, at vi altid har det meste på lager, så butikken hele tiden kan fyldes op, og kunderne kan få deres varer.

10:00 – Dørene åbner
Frem mod åbningen får vi aktiveret kasseapparaterne, og kl 10.00 åbner vi dørene for dagens første kunder. Størstedelen af de kunder, der står klar fra morgenstunden, er dem der på forhånd har bestilt tid til reparation eller service. Kunderne henvises til værkstedet, hvor mekanikerne ordner, hvad der skal ordnes. I de fleste tilfælde kan kunderne vente i butikken, mens reparationen færdiggøres.

Som sælgere i butikken er det vores vigtigste job at finde den bedst mulige løsning til kundernes problemstillinger. Behov og spørgsmål kan variere fra kunde til kunde, der kan derfor være meget at huske på. I nogle tilfælde er der nogen der ved mere om et specifikt emne end andre, i den sammenhæng er det helt normalt at vi leder kunden videre til en anden ekspedient. Bliver spørgsmålet meget teknisk, vil jeg hellere lade kunden tage en snak med en mekaniker – det får vi begge mere ud af.

17:30 – Lukketid
Gennem dagen kommer og går kunderne i en lind strøm. Særligt mod lukketid, fra ca. 16, kan der blive særligt travlt. Kl. 17.30 lukker butikken, og de sidste kunderne ekspederes færdig. I mellemtiden begynder de frie medarbejdere at trække cyklerne fra terrassen og tilbage i butikken, hvor de står aflåst for natten. Herefter låses dørene, gitteret trækkes for, lyset slukkes, og kassen bliver gjort op for dagen. Kl. 17.45 er arbejdsdagen officielt slut, og folk vender snuden hjemad.

Arbejdsdagene i butikken er aldrig kedelige. Man møder masser af flinke mennesker med forskellige behov og spørgsmål. Derfor føles to dage aldrig ens.