Cykelcomputer & GPS
Oplev et stort udvalg af cykelcomputere med GPS tracking, almindelige cykelcomputere og tilbehør.
20 produkter i kategorien (filtreret)
Find den rigtige cykelcomputer til dine behov
En cykelcomputer kan tage sig ud på mange forskellige måder. Nogle er små, andre er store, og funktionerne på de forskellige modeller kan være vidt forskellige.
Mange benytter cykelcomputere som en form for motivation, hvor faktorer som distance, hastighed og gennemsnit kan være interessante mål for, hvor hårdt man får trænet.
Hvis du gerne vil have måling på din kadence, på cykelturen - altså pedal-omdrejninger eller rytme - så kan du med fordel anskaffe dig en mere avanceret cykelcomputer.
Andre benytter en cykelcomputer som GPS til vejledning, eksempelvis på cykelferier eller helt lange træningsture.
Cykelcomputere findes i alle prisklasser. Der er modeller som kun viser de basale faktorer, til typisk få hundrede kroner. Og så findes der de absolutte topmodeller, hvor der nærmest ingen grænser er for computerens muligheder.
Hvilke funktioner har en cykelcomputer?
En cykelcomputer kan have mange forskellige funktioner. Spørgsmålet er måske derfor mere: Hvad har du af krav til en cykelcomputer?
... For en cykelcomputer kan rigtig meget, hvis du ellers ønsker det (og vil betale for det).
De klassiske funktioner/enheder i en cykelcomputer er som hovedregel: Hastighed, gennemsnitshastighed, distance, køretid, klokkeslæt, og distance i alt.
På disse funktioner kan der ved de dyrere computere, måles enheder som: Højdemeter, watt (hvis man har måler), vindforhold, ruteanvisning mm.
Nogle cykelcomputere kommer også med touchscreen skærme, i stedet for kun knapper. Ligesom nogle cykelcomputere også har farveskærme.
Mulighederne er mange, udvalget stort - Lad os kigge på lidt forskellige typer af cykelcomputere herunder:
Cykelcomputer med ledning
De fleste cykelcomputere kommer i dag som trådløse.
Ved de billigere cykelcomputere, vil du ofte opleve at du skal montere en sensor på din forgaffel og på dit forhjul (typisk med ledning også).
Sensoren på din forgaffel, og sensoren på dit forhjul, skal placeres ud for hinanden så når dit hjul triller, vil de være parallelle med hinanden når du er i bevægelse. Og hvorfor så det?
De to sensorer skal være parallelle med hinanden, da de via en magnet sender din data op til din cykelcomputer. Således får du altså målt bl.a. fart, tid, start, stop mm.
Cykelcomputer GPS
En anden slags trådløs cykelcomputer, er en cykelcomputer med GPS.
Typisk er en cykelcomputer med GPS forbundet sammen med din telefon, via en app, så du på den måde kan hive live data direkte ned på din cykelcomputer.
Det betyder bl.a. at du, som navnet antyder, kan køre med live GPS-tracking ude på din cykeltur. Uanset om det er en planlagt rute hjemmefra, eller en free-ride uden fast GPS cykelrute.
Hvis du er ny til det med at planlægge cykelruter hjemmefra, eller måske bare søger lidt inspiration - Så tag et kig med på vores Guide: Cykelruter i Danmark.
Montering af cykelcomputer
En cykelcomputer kan monteres på cyklen, på flere forskellige måder.
Fælles for alle cykelcomputere, er at de sættes fast med et beslag eller mount, som man får med sin computer. Forskellen dog... den finder vi i selve måden som beslaget bliver monteret på.
Dit mount for din cykelcomputer fastsættes på styret af din cykel.
Helt overordnet, kan vi sætte monteringen af din cykelcomputer i 3 kategorier:
- Med elastikker, rundt om cykelstyr eller frempind
- Med et mount der skrues og spændes fast, rundt om cykelstyret
- Med et mount der bliver integreret med cykelstyret
Vær gerne OBS ved kategori 2 og 3, at dit mount/beslag er kompatibelt med dit styr.
Har du f.eks. et aero styr, skal du formentlig anvende et integreret mount. Har du derimod et "almindeligt" styr, burde du kunne anvende et mount der skrues og spændes fast rundt om.
Cykelcomputer, Pulsbælte og WATTmåler
De dyrere cykelcomputere, kan oftest kobles sammen med en række andet cykeltilbehør.
En populær tilføjelse er at benytte et pulsbælte, eller en wattmåler.
Det giver dig mulighed for at gøre din træning endnu mere struktureret, da du får et meget præcist billede af dine anstrengelser på cyklen, som f.eks. hvordan din kondition ser ud, hvilke WATT du træder og hvad du evt. skal/kan forbedrer.
Spørg og/eller undersøg altid nærmere informationer omkring monteringen af en cykelcomputer, samt ekstraudstyr, hvis du skulle være den mindste smule i tvivl!
Find din nye Wahoo eller Garmin cykelcomputer
Her på siden finder du vores samlede udvalg af cykelcomputere med og uden GPS.
Der er mange modeller at vælge fra. Og med et væld af forskellige funktioner, kan det være svært at overskue hvilken der er den rigtige for dig.
Modellerne varierer meget, og kan vise dig en masse forskellige måleenheder.
Hos Cykelexperten.dk fører vi primært cykelcomputere med GPS fra: Garmin, Wahoo og Giant.
Du kan blandt andet købe den populære og bedst sælgende cykelcomputer: Garmin Edge 1030. Dette er topmodellen indenfor cykelcomputere - med mange avancerede funktioner.
Gå også på opdagelse i vores sortiment af tilbehør til cykelcomputer. Såsom adaptere og USB-opladere. Det kan findes under de enkelte brands.
En cykelcomputer - Det perfekte cykeltilbehør
En cykelcomputer med GPS kan findes i mange forskellige prislejer, der kan varierer alt efter de funktioner du efterspørger i en cykelcomputer.
Særligt Wahoo og Garmin er kendte mærker, takket være deres suveræne cykelcomputere.
De findes i forskellige prisklasser og kan give dig al den information du har brug for, til både træning og konkurrence, uanset på hvilket niveau du cykler.
Giant er det lidt billigere alternativ, der måske ikke kan alt det som både Wahoo og Garmin kan, men dog stadig laver fantastiske cykelcomputere med GPS.
Derudover findes der også Cateye, som producerer billigere cykelcomputere uden GPS og med sensorer (som nævnt tidligere).
Det er altså rigtig gode cykelcomputere til dig, som måske er ny på cyklen, hvad end det er Race, MTB eller andet, og blot er interesseret i at synliggjort fart og distance, for at fuldende din cykeloplevelse.