6 års garanti på cykler
Cykler lige til døren
4.7 stjerner på TrustPilot
Mavic

Mavic

Mavic er en af de bedst kendte producenter af hjul til racercykler, mountainbikes, gravel og cross. Hjulene med de gule logoer har været fast inventar på cykelsportens højeste niveuaer i mange år, og som officiel service til bland andet Tour de France, har du helt sikkert set de gule biler med hjul og andre reservedele i TV'et. Med hjul fra Mavic er du sikret høj kvalitet og fantastiske rulleegenskaber. Se det samlede udvalg her på siden.

Hjul fra Mavic

Mavic er en fransk virksomhed og blev grundlagt helt tilbage i 1889. Producenten er allermest kendt for deres hjul og hjulsæt, men laver også sko, hjelme og andet tilbehør til cyklen. Det hele startede med børnelegetøj i form af pedal-biler, dernæst skærme til cyklen og senere hen hjul til både racercykler, mountainbikes og gravel- og crosscykler. Idag kender man særligt Mavic og deres cykelhjul fra de gule følgebiler, der i mange år har været en del af Tour de France. Både i biler og på motorcykler kører de rundt med reservehjul til rytterne, hvis deres egen holdbil ikke er lige i nærheden.

Flere teams og ryttere benytter dog også Mavic hjul på daglig basis. Flere af de allerstørste hold kører på hjul fra Mavic, og flere af feltets bedste ryttere er desuden personligt sponsoreret af det franske mærke. Mavic har siden starten sat en ære i, hele tiden af være på forkant med udviklingen indenfor cykelhjul, hjelme, sko og resten af deres produkter. Derfor er du, når du vælger produkter fra den franske producent, garanteret dele af den allerhøjeste kvalitet, og hvor der er lagt en ekstra indsats i udviklingen af materialer, teknikker og former. Desuden lægges der stor vægt på at hjulene skal være holdbare, så du også kan bruge dine hjul i mange år, uden at skulle tænke på reparationer og udskiftninger.

For 2021 har Mavic gennemgået en stor rebranding, hvilket blandt andet ses i et helt nyt og simpelt design på deres hjulsæt. Det primære design er nu sort, og med et lille gult logo placeret ét sted på fælgen. Det nye look gør, at hjulsættene, udover at være hamrende lette, stive og aerodynamiske, nu også passer til stort set alle cykler, uanset farve og form. Her er altså både hjul du kan bruge til træning og fælgbremser, og hjul der kan bruges til topraceren både med og uden skivebremser.

Et godt hjulsæt gør en kæmpe forskel for din cykel, og beskrives af mange som den bedste opgradering man kan lave. Hjulene er cyklens kontaktpunkt med landevejen, og det er hérfra faktorer som stivhed, rullemodstand, vægt og kraftoverførsel stammer. Et godt hjulsæt giver dig en stivere og lettere cykel, og sikrer at din kraft ikke går til spille med et par bløde hjul. Med en høj fælg er du desuden sikret bedre aerodynamik, der hjælper din cykel med at skære gennem vinden.

I sortimentet af hjul fra Mavic finder du både hjulsæt i carbon og aluminium, og både til skivebremser og fælgbremser. Du kan altså helt sikkert finde noget til dit behov og din cykel, uanset formål og prisleje. Med Mavic hjul er du sikret den bedst mulige ydeevne, og garanterer dig selv de bedste betingelser for både træning og konkurrence. Her på siden finder du det samlede udvalg af hjulsæt fra den kendte franske producent. Har du spørgsmål til udvalget er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, eller besøge os i Megastore i Vanløse, hvor vi står klar til at rådgive alle ugens dage.